Oxalis er et gammelt græsk plantenavn, der blev brugt om en eller anden plante, som smagte syrligt (oxys = sur).
Vækstkrav: Se arterne.
Arter:
Oxalis adenophylla er en staude med en ret kort, skælklædt rodstok, hvorfra der udgår talrige langstilkede blade, som er finnede og består af en snes stærkt udrandede eller omvendt hjerteformede småblade. De lysviolette, mørkårede blomster sidder oftest to og to sammen; de er fremme i juni og dækker helt den kun 10 cm høje plante, der trives bedst på en veldrænet, lun vokseplads.
Oxalis corniculala, Den lille surkløver, har gule blomster og tydeligt trekoblede blade. Oxalis corniculata er en enårig urt med nedliggende, ofte rodslående stængler. Bladene er langstilkede, trek ob lede og noget hårede. Oxalis corniculata er et til tider besværligt ukrudt i væksthuse, hvor dens gule blomster kan ses det meste af sommeren på fugtige, halvskyggede steder; den optræder tillige lejlighedsvis som ukrudt i haver.
Oxalis pes-caprae er en sydafrikansk staude, der har bredt sig som det mest almindelige ukrudt især i Middelhavsegnene. Vældige områder er dækket med plantens solgyldne blomster allerede fra januar og til hen på sommeren. Blomsterstilken er 30 cm høj, og de kløveragrige blade er samlet i en tæt roset. Den breder sig ved hjælp af kraftige rodstokke. Blomsterne drejer sig efter Solen og ruller sig sammen i overskyet vejr eller ved solnedgang. Løvbladene vender randen mod Solen, ligesom tilfældet er med febertræets blade.
Oxalis stricta hører hjemme i Nordamerika, men er blevet indslæbt til andre verdensdele. I Danmark optræder den undertiden som ukrudt i haver eller på marker omkring byer. Det er en flerårig plante med fortykkede, underjordiske udløbere, der medfører en kraftig vegetativ spredning. De 10-30 cm høje stængler har trekoblede blade og gule blomster i juni; de sidder enkeltvis eller 2-3 sammen på oprette stilke i bladhjørnerne. Planten foretrækker let muldjord i halvskygge.
Se også artiklerne Lykkekløver og Skovsyre.