Ved podning kan man komme ud for, at sammenvoksningen mellem grundstamme og ædel ris ikke bliver god nok, selvom arbejdet er rigtigt udført. Årsagen er som regel den, at de to dele af den ønskede plante ikke passer godt nok sammen biologisk, et fænomen, som kaldes ufordragelighed eller inkompabilitet.
Blandt vore kulturplanter kendes denne ufordragelighed især hos pære og blomme. Hos blomme kommer man ud over problemet ved at vælge en grundstamme, som alle sorter kan slå an på. Hos pære er man mere nøjeregnende med at få en vækstmæssig passende grundstamme.
For ikke at få for stærktvoksende og sentbærende pæretræer formeres mange sorter på den svagtvoksende grundstamme kvæde A. Der er intet besvær med at få en god sammenvoksning, når det gælder sorter som 'Bonne Louise', 'Clara Friijs' og 'Pierre Corneille'; disse sorter er fordragelige. 'Clapps Favorite', 'Grev Moltke', 'Charneau' og 'Williams' er derimod mere eller mindre ufordragelige, hvorfor direkte podning kan mislykkes.
Vil man være sikker på et godt sammenvoksningsresultat ved podning af en af disse sorter på kvædegrundstammen, sætter man et stykke fra en af de fordragelige sorter ind mellem grundstammen og podekvisten; til dette brug er 'Clara Friijs' meget brugt. Mellempodning kan udføres ved, at man det første år sætter mellemsorten i grundstammen og så poder den ønskede sort på mellemstammen det følgende år. Det betyder selvsagt en forlængelse af den tid, træet skal stå i planteskolen, og det fordyrer planten. Ved kopulation udføres mellempodningen ved, at man først poder mellemsorten på grundstammen og derefter straks den ønskede sort på mellemsorten. Mellemsorten skal da være skåret til i begge ender, og for at undgå sortsforvirring må mellemstykket ikke have knopper. Arbejdet kan også udføres ved, at man først poder sorten på mellemstykket og derpå poder samlingen på grundstammen.
Formerer man ved okulation, sætter man først en tynd flis af mellemsorten på plads under barken i T-snittet og oven på dette øjet fra sorten. Man må hele tiden sørge for, at vækstlagene har så stor berøringsflade som muligt.