Den eneste art af aralie (Fatsia japonica) kommer fra Japan. Den er stedsegrøn med store, 7-9 lappede håndnervede blade. Den har hvide blomster samlet i skærme i spidsen af skuddene. Fatsia japonica formeres ved frø. Fatsia japonica 'Moseri' er lav og kompakt med gule bladnerver. Den formeres ved frø.
Fatsia japonica 'Variegata' med brogede blade.
Fatsia japonica 'Variegata' er en klon med brogede blade. Hvis de brogede blade skal bevares ved formering, må stiklinger benyttes.
Aralie (Fatsia japonica) dyrkes for sine blades skyld. Blomster, som de ses her, forekommer kun på ældre planter.
Pasning: Aralie kræver kun moderat varme. Hvis temperaturen er for høj, bliver planterne let ranglede og får misdannede blade. For at få en harmonisk plante kræves desuden en kraftig pottejord og hyppig gødningstilførsel. Overvintring sker så lyst som muligt og ikke for varmt og tørt.
Formering: Ved frøformering sås i april. Ved stiklingeformering bruges ledstiklinger, der stikkes i det tidlige forår.
--