Spiralfrugt stammer fra Sydafrika, og de i dag dyrkede sorter er udviklet ved krydsning mellem de oprindelige arter. Blomsterne er tragtformede, svagt tolæbede, 5-6 cm lange og brede og samlet få sammen på et opret skaft; farven er mørkeblå, lilla, hvid eller hvid med rosa striber. Frugten er en aflang kapsel, der er vredet flere omgange; heraf det danske navn spiralfrugt. Det botaniske navn har samme betydning, idet det er dannet af græsk strepto = dreje og karpos = frugt. Bladene, der er elliptiske, helrandede og stilkede, sidder samlet i en roset.
Pleje: Spiralfrugt er ikke nogen krævende plante, og under gode betingelser kan man regne med omtrent 3 måneders uafbrudt blomstring om sommeren. Der skal være så meget lys som muligt, uden direkte skarp sol. Ligeledes skal luftfugtigheden være så høj som mulig; det kan opnås ved at anbringe potten på en omvendt potte i en skål vand. Som pottejord bruges en almindelig kraftig standard-jordblanding, der er kraftigt gødet. I den lyse halvdel af året skal planten have meget vand.
Efter afblomstringen tilføres gradvis mindre vand, indtil bladene er helt tørret ind. I vinterhalvåret anbringes spiralfrugt tørt og så køligt som muligt, gerne helt ned til 6°C. I februar-marts pottes den i en potte med standardjordblanding, og temperaturen hæves til omkring 18°C. Vandingen genoptages gradvis, efterhånden som der udvikles blade på planten.
Spiralfrugt er nem at formere i vindueskarmen ved frø eller bladstiklinger.
Spiralfrugt (Streptocarpus hybridus) findes i næsten alle farver.
Formering: Spiralfrugt kan formeres ved frø og bladstiklinger. Frøformering udføres normalt i erhvervsmæssig øjemed, mens stiklingeformering er lettere for amatører. Ved denne deles et fuldt udviklet blad på langs og tværs, så at bladstykkerne ikke har hovednerven med. De får nærmest et trekantet udseende. Disse stykker stikkes i almindelig standard-jordblanding uden ret megen næring, f.eks. enhedsjord af typen P-jord. Indtil stiklingerne har dannet nye småplanter, dækkes de med klar plastic for at sikre tilstrækkelig høj luftfugtighed; herved undgås også hyppig vanding, efter at stiklingerne er stukket. Hvis planten ikke har dannet egentlig bladroset, kan der stikkes 3 bladstykker i en potte.