Platycerium kommer af de græske ord platys = bred og keras = horn og hentyder til bladenes form, ligesom det danske navn hjortetak. Planten er hjemmehørende i de tropiske egne af Australien, Indien, Madagascar og Malaysia, hvor den vokser som epifyt på andre planter, dvs. uden at tage næring fra dem.
Hjortetak er en meget særpræget plante, der har to slags blade med hver sin funktion. Den ene type blade er skjoldformede; de vokser ind mod de træstammer; som planterne vokser på; deres funktion er at opfange nedfaldende blade o.lign., som kan tjene til voksesubstrat eller ernæring og som kan beskytte rødderne mod udtørring. Skjoldbladene er først grønne, men bliver senere brune. Ud fra skjoldbladene fremkommer de sporebærende blade, der tjener forplantningen; det er disse blade, der har givet planten navnet hjortetak.
Pleje: Man kan pakke hjortetaks rødder sammen med grov tørvestrøelse i tremmekurve eller -kasser, eller man kan binde bregnen fast til et let forrådnet grenstykke eller et tykt stykke bark. De sporebærende blade tåler ikke vand; for at undgå, at de bliver våde, kan man 1-2 gange om ugen sænke plantebeholderen ned i kuldslået vand. Den bedste placering er et sted med moderat lys, uden risiko for træk og med normal stuetemperatur. der om vinteren ikke må komme under .
Platycerium bifurcatum er den hjortetakbregne, man oftest ser i kultur.
Hjortetak holder høj luftfugtighed og er derfor velegnet i et blomstervindue sammen med epifytter fra agavefamilien og orkidefamilien.
Hjortetak og andre epifytter kan dyrkes mellem to lag glas i et blomstervindue mod øst eller vest. Planterne kan dyrkes på ophængte barkstykker, i kurve med kork eller på en frønnet. træstamme. Luftfugtigheden skal være meget høj (90%).
Formering: Hjortetak, der er formeret ved hjælp af sporer, er ca. 1,5-2 år gamle, når man køber dem. Sporerne sås i ren spagnum, der er dækket med et tyndt lag sand for at rette overfladen af. Spagnum laget skal være mættet med vand, så at man undgår vanding under spiringen og indtil første prikling. Såkasserne dækkes med glas for at holde på fugtigheden. Der må ikke komme lys til kasserne under spiringen; temperaturen skal være . Efter gentagne ompriklinger udplantes de små planter i enhedsjord, så snart de har skiftet blade. Den bedste såtid for sporerne er september-december. Det er noget lettere at formere hjortetak ved deling af de store planter, og det går betydelig hurtigere; men man får ikke så mange planter ud af det.
Arter:
Platycerium bifurcatum er den art, man hyppigst ser i kultur. Den er hjemmehørende i den tropiske del af Australien. De skjoldformede blade er udadbøjede; de sporebærende spalter 2-3 gange. I spidsen af fligene fremkommer sporer i stort antal.
Platycerium grande findes fra Malaysia til Nordaustralien. Det er en kraftig art, hvis skjoldformede blade kan blive op til ½ m. De sporebærende blade kan blive indtil lange, dog ikke i kultur; som unge er de behårede.
Platycerium wilhelminae-reginae har noget oprette, vifteformede· og sterile blade.
Platycerium willinckii er hjemmehørende på Java. De sterile blade er delte, de sporebærende hvidhårede med lange, smalle, nedhængende flige.
Skadedyr: Hvis planterne bliver angrebet af skjoldlus, kan man tørre de runde, brune lus af bladene med en vattot med denatueret sprit. Behandlingen bør gentages adskillige gange med et par ugers mellemrum, ellers er den ret virkningsløs.