Familie: Orchidaceae - Gøgeurtfamilien.
Hjemsted: Nepal.
Vækstform: Jordorkidé med noget tueagtig vækst.
Blade: Lange, båndformede, læderagtige, ofte marmorerede i gråt, grønt, brunt.
Blomster: Store (8-10 cm), uregelmæssige med et opret kronblad, to smalle »vingekronblade« og en poseformet læbe (»skoen«).
Anvendelse: Afskæring - vinterhave. Meget holdbare blomster - op til to måneder.
Pasning: Må have en fugtig og varm (20-25°C) atmosfære. Skygges, vandes rigeligt, men gødes kun lidt. Ompottes kun hvert tredie år.
Jord: Sphagnum og grodan - godt dræn i bunden af potten. Formering: Deling af ældre planter - frø - mikroformering.
Andre arter:
- callosum - blågrønne blade, hvide blomster med grønne vinger, rødbrun læbe
- hirsutissimum - store blomster (15-17 cm), grønlige og brunlige
- x maudiae (foto herunder) - hvide og olivengrønne blomster
- uenustum - små hvide/rosa blomster med gulgrøn læbe
- vilosum - voksagtige, gulbrune blomster.
Paphiopedilum x maudiae.