Staudebedet sætter kulør på septemberhaven. Staudebedet skal være frodigt, og planterne skal stå tæt. Et udsnit af et stort staudebed viser her de statelige, gule pragtrølliker (Achillea filipendulina) og elegante, violette salvie (Salvia nemorosa).

Oversigt for september (klik på det du ønsker)

Aktuelle planter

Havearbejdet generelt

Arbejde med jorden

Arbejde med planterne

Plantebeskyttelse

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

Ekstra 

Aktuelle planter

Klematis (Clematis 'Jackmannii')

Skønhedsøje (Coreopsis verticillata)

Paradisæble (Malus 'John Downii')

Høstanemone (Anemone japonica)

Solhat (Rudbeckia fulgida var. sullivantii)

Høstasters (Aster hybridus )

Stormhat (Venusvogn) (Aconitum hybridum).

Gyldenris (Solidago 'Leraft').

Tidløs (Nøgne jomfruer) (Colchicum autumnale)

Træer og buske

Hedelyng, rosa, purpur, violet (Calluna vulgaris)

Hibiskus, hvid, rosa, rød, blå (Hibiscus syriacus)

Hortensie, hvid (Hydrangea arborescens 'Grandi­flora')

Hortensie, rosa (Hydrangea macrophylla 'Bouquet Rose')

Kaprifol, gul/rød (Lonicera heckrottiii

Klematis, storblomstrede sorter i hvidt, rødt, blåt, violet (Clematis hybrida)

Klematis, gul (Clematis tangutiea)

Klokkelyng, rosa (Erica tetralix)

Liljekonvalbusk, hvid (Clethra alnifolia)

Potentil, gul, hvid (Potentilla frutieosa)

Skægbusk, blå (Caryopteris clandonensis)

Sommerfuglebusk, lilla, violet, rosa, rød, hvid (Buddleja davidii)

Sølvregn, hvid (Fallopia aubertii = Polygonum baldschuanicum)

Tamarisk, rosa (Tamarix gallica)

Trompetblomst, gul, rød (Campsis radicans)

Trompetkrone, hvid (Catalpa erubescens)

Stauder

Asters, blå, violet (Aster amellus)

Bakkestjerne, blå, violet, hvid, rosa (Erigeron)

Dagøje, gul (Heliopsis helianthoides)

Drejeblomst, hvid, violet (Physostegia virginiana)

Funkia, hvid, blå (Hosta)

Guldasters, gul (Chrysopsis villosa)

Gyldenris, gul (Solidago hybrida 'Leraft')

Hestemynte, hvid, rosa, rød, violet (Monarda didyma)

Høstanemone, hvid (Anemone japoniea)

Høstasters, violet, blå, purpur, rød, hvid (Aster hybridus)

Høstfloks, mange farver (Phlox paniculata)

Kattehale, lilla (Lythrum saliearia)

Lyngasters, hvid (Aster erieoides)

Nøkketunge, gul (Ligularia tangutiea)

Okseøje, hvid (Chrysanthemum leucanthemum)

Pudeasters, rosa, lilla, blå (Aster dumosus)

Salvie, blå, violet (Salvia nemorosa)

Skabiose, blå, hvid (Seabiosa caucasiea)

Skønhedsøje, gul (Coreopsis verticillata)

Snebynke, mælkehvid (Artemisia lactiflora)

Solbrud, rød, bronze, gul (Helenium hybridum)

Solhat, gul (Rudbeekia deamii)

Solsikke, gul (Helianthus laetiflorus)

Sølvlys, hvid (Cimicifuga racemosa)

Valmue, islandsk, gul, orange (Papaver nudieaule)

Valmue søster, gul (Meconopsis cambrica)

Vinterasters, alle farver ÷ blå (Chrysanthemum indicumi

Løg og knolde

Dahlia, georgine, alle farver ÷ blå (Dahlia variabilis)

Pragtlilje, hvid, rosa (Lilium speciosum)

Tidløs (nøgne jomfruer), lillarosa (Colchicum autumnale)

Sommerblomster

Antilopeøje, orangegul (Venidium decurrens)

Balsamin, rød, hvid, rosa (Impatiens walleriana)

Blomsterkarse, gul, orange, rød (Tropaeolum majus)

Blåkvast, blå, violet (Ageratum houstonianum)

Fløjlsblomst, gul, orange, bronze (Tagetes patula)

Frøkenhat, alle farver ÷ blå (Zinnia haageana)

Jernurt, hvid, blå, purpur, rød (Verbena hybrida)

Lobelie, blå, hvid, rød (Lobelia hybrida)

Petunie, hvid, blå, rosa, purpur, rød (Petunia hybrida)

Salvie, blå (Salvia patens)

Solknap, gul (Sanvitalia proeumbens)

Sommerasters, hvid, blå, rosa, rød (Callistephus chinensis)

Sommerfloks, hvid, gul, rosa, rød (Phlox drummondii)

Sommerfuglekarse, gul (Tropaeolum peregrinum)

Studenternellike, rød, rosa, hvid (Dianthus barbatus)

Tobak, rød, hvid (Nicotiana affinis)

Trompettunge, hvid, blå, gul, violet, rød (Salpiglossis sinuata)

Valmue, mexicansk, gul (Hunnemannia fumariifolia)

Ærteblomst, hvid, gul, blå, violet, rosa, rød (Lathyris odoratus) 

Havearbejdet generelt

I september er det stadig sommer. Både luft og jord er så varm, at næ­sten alle havens planter er i fuld vækst. Derfor kan man sagtens fort­sætte med sommerens havearbejde. Der kan plantes, vandes, beskæres og luges. Blot en ting skal man lade væ­re med. Planterne skal ikke længere have gødning. Hvis man fortsætter med at give kunstgødning på denne årstid, vil planterne blive pirret til at fortsætte væksten alt for langt hen på efteråret. De nyudviklede plantecel­ler i blade og skud vil ikke have modstandskraft nok til at klare de barskere klimaforhold sent efterår og vinter. Skuddene vil ikke 'modne' tilstrækkeligt, men vil ødelægges af de lave temperaturer. Hvis man næ­ste forår opdager, at mange planter har overvintret dårligt, så er årsagen næsten altid en for sen og for kraftig 'fodring' med gødningsstoffer eftersommer og efterår. Altså: lad være med at gøde stauder, roser, buske og træer nu i september. Græsplænen skal i øvrigt heller ikke have mere gødning.

Gå til toppen

Lugning: Fjern ukrudtsplanterne, før de sætter frø. Husk at få hele roden med op, når der luges.

Gødskning: Ingen af havens planter må gødes. Det gør mere skade end gavn.

Vanding: Før såning af græsfrø og udplantning af alle slags planter er det godt at vande jorden omhyggeligt igennem. Efter plantearbejdet skal planterne både vandes og overbru­ses, men helst ikke med iskoldt vandværksvand.                 

Gå til toppen

Arbejde med planterne

Plantning: Rododendron og andre stedsegrønne planter får bedst fat, når de plantes, mens jord og luft sta­dig er varm og fugtig. Bambus kan deles og omplantes, og bagefter skal de have oceaner af vand. De forårs- ­og forsommerblomstrende stauder og stenplanter omplantes og nyplan­tes i september.

Løvfældende træer og buske er det derimod for tidligt at plante, med­mindre de på planteskolen har været dyrket i container (potte). De fleste blomsterløg kan med fordel lægges nu, især løg af påske- og pinselilje, som alle har en meget kort hvilepe­riode mellem nedvisningen af top­pen og dannelsen af nye rødder. Læg altid disse narcisløg, så snart de er kommet hjem fra plantehandleren. Løgene lægges så dybt, at de er dæk­ket af et jordlag, der er dobbelt så tykt som løget er højt. Narcisløg for nær jordoverfladen kan ødelægges af streng frost.

Beskæring: Planter med tidlig saft­stigning skal beskæres eller udtyndes nu, så de ikke 'bløder' fra snitsårene. Det gælder blomme, kirsebær, val­nød og birk.

Frugthøst: Nedplukket frugt opbeva­res bedst udendørs skærmet for sol og regn.

Gå til toppen

Plantebeskyttelse

Nattefrost: Sidst på måneden er der ofte fare for nattefrost. Dæk særlig følsomme planter med aviser - eller oversprøjt dem om aftenen før en frostnat med koldt vand. Dette fry­ser til is og afgiver varme til planter­ne, hvis celler derfor ikke fryser. 

Gå til toppen

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

Græs: Man kan stadig tilså nye græs­plæner. I august-afsnittet er beskre­vet, hvorledes man bærer sig ad. Men det er vigtigt, at jorden stadig er tilpas varm og fugtig. Den må hel­ler ikke blive så fugtig, at de nyspire­de kim planter ikke kan ånde. Sidst i september og i oktober oplever vi ofte ret voldsomme regnskyl, som klasker jorden sammen. Det hindrer de fine, nye græsplanter i at trænge gennem jordskorpen. September er i øvrigt en god plantemåned. Derfor er det også det rette tidspunkt til at 'plante' eller lægge græstørv. De er jo udstyret med et godt rodnet fra star­ten. Og græstørvrødderne vil hurtigt udvikle sig videre i den vel-løsnede jord i den nye græsplæne. Helt uaf­hængigt af vejret skal græstørvene vandes godt efter lægningen - også selvom det er midt i en kraftig regn­byge. Det kan måske se tosset ud at vande i regnvejr, men i dette tilfælde er det påkrævet. 

I fugtigt vejr kan det i øvrigt være nødvendigt at rive den gamle græs­plæne efter klipning. Så undgår man, at det afklippede græs ligger og vis­ner på plænen. Ikke alene ser det ke­deligt ud, men det kvæler også de le­vende græsplanter, som tildækkes. Brug en vifte- eller en gummirive til dette arbejde.

På denne årstid bør man indstille plæneklipperen en smule højere end i højsommertiden. Græsset må ikke klippes for tæt eller for kort sidst på sommeren.

Endelig kan det ikke gentages tit nok: Græsplænen skal ikke gødes mere i år. Gødningen pirrer nemlig græsset til fortsat vækst langt hen på efteråret. De derved udviklede bløde græsstrå og græsblade vil overvintre meget dårligt og være stærkt udsat for angreb af skimmelsvampe.

Hække: September er den bedste års­tid for plantning af stedsegrønne hækplanter (hvidgran, rødgran, tuja, taks og dværgcypres). Husk at vande grundigt både før og efter plantnin­gen. I stærkt solskin bør nyplantede, stedsegrønne hækplanter skygges med halmmåtter eller rørmåtter for at undgå for stærk fordampning og deraf følgende svidning af bladene. Løvfældende hække bør man vente med at plante til sidst i næste må­ned, bedst efter løvfald.

Prydtræer: De stedsegrønne prydtræ­er bør plantes i august eller septem­ber. Foretrækker man forårsplant­ning, kan det også lade sig gøre at plante de stedsegrønne træer i maj. Klimaet i disse to perioder, maj og august-september, ligner hinanden en del og passer godt til plantearbej­det. Både fugtighedsgrad og tempera­tur er ideelle. Mange af de stedse­grønne nåletræer er alt for kraftige og for skyggende i småhaver; af de bedst egnede kan følgende anbefales:

Blommetaks, dværgcypres, ene, fyr, hemlock, hønsebenstræ, parasoltræ, taks og tuja.

Prydtræerne behøver ingen særlig pleje i denne måned. Men det kan være på tide at beskære eller udtynde en del af de løvfældende prydtræer, nemlig de arter, som har en meget tidlig saftstigning og som derfor 'blø­der' stærkt fra snitsårene, hvis man foretager beskæring på en forkert års­tid. Træer som birk, blodblomme, prydkirsebær, løn og valnød vil alle bløde stærkt, hvis de beskæres i de­cember eller efter nytår. Ved afskæ­ring af særlig store og tykke grene kan blødning fra sårene blive så kraf­tig, at træet simpelt hen kan dø ved forblødning. Jo før man kan beskære den type træer, jo bedre er det. Aller­bedst er det at foretage dette arbejde, mens træerne endnu har grønne bla­de. 

Skal havens birketræ opstammes, eller skal kronen på kirsebærtræerne eller blommetræerne udtyndes, kan man roligt gå i gang med dette arbejde allerede i begyndelsen af septem­ber. Nåletræer som gran og fyr blø­der også ved beskæring. Disse træer indeholder meget harpiks, som siver eller drypper ud fra træerne, hvis de såres. Helst skal man helt undgå at beskære dem. Det pynter ikke på de­res form, og de skyder ikke nye skud efter snitsårene. Skal man absolut fjerne en gren af fyr eller gran, bør snittet altid ske 10 eller 20 cm ude fra stammen. Så vil barken på stam­men og selve stammen ikke såres. Den tilbageblevne grenstump vil ef­terhånden tørre ind og falde af.

Prydbuske: Også stedsegrønne pryd­buske kan plantes i september (eller også allerede i maj). De købes i plan­teskole eller hos plantehandleren i potter eller som 'containerplanter'. Af særligt egnede stedsegrønne pryd­buske til småhaver kan nævnes: Au­kuba, enkelte stedsegrønne berberis, visse arter af dværgmispel (Cotonea­ster), ildtorn, kalmia, kristtorn, laur­bær, kirsebær, mahonie, pieris, rodo­dendron, rynkeblad, vinterbær og vinterlue. Også bambus må nok reg­nes til de stedsegrønne buske, selv om de botanisk hører til græsfamili­en og har en græsagtig vækst. De kan med fordel plantes om eller nyplan­tes fra sidst i august til sidst i sep­tember. Men husk, at de skal have oceaner af vand. Inden plantningen skal plantehullet fyldes et par gange med vand. 

I mellemtiden bør bam­busplanten soppe i en spand med vand, så hele rodklumpen er gen­nemvåd. Når vandet i plantehullet er trukket ned i jorden, anbringes bam­busplanten i hullet. Inden jorden fyl­des på, vandes igen meget grundigt. Efter at plantehullet er fyldt op med jord, vandes igen hver dag i de føl­gende to uger. Så skulle bambusplan­terne nok kunne klare omplantnin­gen uden men. Det er nu sin sag at opgrave, dele og omplante gamle bambus. De har et så hårdt og tæt rodnet, at det næsten er hverken til at hugge eller stikke i. En spade kan ikke altid klare delingen af en gam­mel bambusblok. Det er i reglen nødvendigt at anvende en rydhakke eller en kraftig, langskaftet økse. 

I en normal dansk sommer breder bam­bus sig ofte så meget, at de bør deles og omplantes med få års mellemrum. For resten er bambus en fortrinlig hækplante, både ind mod naboer og ud mod vejen - eller som 'skærm' om kompostbunke, skarnkasser eller carport. Bambus er ret dyre i indkøb, men de kan plantes med ret stor af­stand (f.eks. 30 cm). På få år danner de en tæt plant­ning.

Slyng- og klatreplanter: De fleste slyngplanter kan købes som potte­planter. Derfor er tidspunktet for plantning ikke særlig vigtigt. Blot skal man altid sørge for, at potte­klumpen er gennemvåd før plantnin­gen - og desuden vande ofte de før­ste 2-3 uger efter plantningen.

Roser: Det er alt for tidligt at plante eller omplante roser nu. Vent til efter løvfald. Selv plast-indpakkede roser med en fugtig rodklump med tørve­mel kan det være risikabelt at sætte ud i haven på denne årstid. Arbejdet med roser indskrænker sig til afpuds­ning af visne blomster.

Stauder: Mange stauder kan nyplan­tes eller omplantes i september. Det gælder især de forårs blomstrende stauder. Det er sådan en nem huske­regel: Forårsblomstrende stauder plantes om efteråret - efterårsblom­strende stauder plantes om foråret!

Drejer det sig om nyindkøbte stau­der, er der dog ikke de store proble­mer. Nu til dags 'fabrikeres' næsten alle stauder og stenplanter i små pot­ter. Planterne har et godt rodnet og en god rodklump, og de kan trans­porteres og udplantes når som helst, endog i fuld blomst. Men når vi vil flytte om på vores egne stauder, gæl­der de gamle regler stadig væk. Her i september kan vi bedst dele og flyt­te de forårsblomstrende stauder, f.eks. akeleje, baldrian, daglilje, dik­tam, engblomme, fjerbusk, gemse­rod, guldblomme, guldnælde, hjerte­blomst, iris, kabbeleje, kejserlys, knopurt, kæmpemargerit, kæmpe­stenbræk, nellikerod, nyserod, para­solblad, ranunkel, rosenkrave, skjoldblad, storkenæb, tusindstråle, vortemælk og ærenpris. 

Før plant­ningen må jorden være godt bearbej­det med gravegreb eller håndkultivator og opblandet med sand, tørve­mel, enhedsjord og kompostjord. En såkaldt 'forrådsgødskning' kan udfø­res ved at blande benmel i jorden. Så har stauderne næring til i al fald hele følgende sæson. Småplanterne plantes med en planteske, større staudeblokke med en almindelig spa­de. Plantedybden afhænger af, hvil­ken planteart det drejer sig om. Kle­opatras nål skal have rødderne hele 10 cm under jordoverfladen, mens haveiris skal have den vandrette rod­stok lige i jordoverfladen, hellere for højt end for dybt. Pæoner er sarte planter, som helt lader være med at blomstre, hvis rodhalsen er længere end 5 cm nede i jorden. Primula og skønhedsøje har en ejendommelig tilbøjelighed til at vokse op af jor­den, så de kommer til at stå nærmest som på stylter. 

Til sidst kommer rød­derne næsten op over jorden. Så må man grave hele planten op og bagef­ter sænke den ned i den rigtige dyb­de. Nogle stauder har en meget kraf­tig, 'ukrudtsagtig' vækst, bl.a. gylden­ris, jødekirsebær og høstasters. De breder sig til alle sider med rodskud. Man kan begrænse deres fremtræn­gen ved at 'rodbeskære' dem. Det sker ved at hugge rødderne i plan­tens udkant over med en skarp spa­de. Man kan også stoppe de frem­trængende rødder ved at nedgrave lodrette stykker tjærepap eller svært plastfolie rundt om planten, så rød­derne ikke kan vokse gennem eller uden om denne skærm.

Stenplanter: Ligesom andre stauder vokser stenplanterne ofte ud til alle sider, mens deres midterste del efter­hånden dør bort, så planterne bliver åbne og grimme. Så er der ikke andet at gøre end at grave hele planten op, dele de friske partier i småstykker og plante dem på ny. Da de fleste sten­planter er afblomstret hen på efter­sommeren, er det rimeligt at foretage disse foryngelser af stenplanterne nu. Inden nyplantningen bør jorden ren­ses omhyggeligt, især for flerårigt ukrudt. Hvis der blot er nogle få rod­skud tilbage i jorden af skvalderkål, brændenælde og kvikgræs, vil de sky­de op inde i stenplanternes rosetter eller puder, og de vil være næsten umulige at få bort uden at ødelægge stenplanterne. 

Stenplanter er i øvrigt en gevinst for enhver have. Mange af dem blomstrer tidligt på året, og en del af dem har meget lang blom­stringstid. De kræver ikke særlig pas­ning, og de stiller heller ikke større krav til jordbunden. Gammeldags stenhøje har ikke været moderne i mange år, men der er utallige andre måder at anvende stenplanter på. De kan plantes oven på stengærder, eller i fugerne mellem stenene på de lod­rette sider af stengærder eller støtte­mure. De kan anvendes i fugerne mellem fliserne på en terrasse eller i en indkørsel, eller de kan benyttes som bunddækkeplanter mellem ro­ser, stauder eller buske. 

Et godt forslag er at anlægge en blomsterplæne, helt tilplantet med fladtvoksende stenplanter som f.eks. bakkenellike, blåpude, engelskgræs, høgeskæg, hønsetarm, krybeklokke, pengebladet fredløs, potentil, rype­lyng, småklokke, stenurt, timian, trædepude, tæppepileurt og ærenpris.

I en sådan blomsterplæne (en slags blomster-eng på tør, sandet jord) kan man lægge hovedvægten på de for­skellige typer timian. Disse findes med mørkerøde, lyserøde og hvide blomster, og der findes en meget ele­gant form med gråfiltede blade. In­den plantningen skal jorden være veldrænet og blandet med sand eller groft grus. Muldindholdet behøver ikke at være stort, og gødskning er ikke nødvendig. De fleste af de nævnte stenplanter er meget slidstær­ke. De kan derfor anvendes som bund på en solbadeplads eller erstat­te græsset i en grøn gangsti.

Løg og knolde: I september er det sidste frist for en rettidig lægning af påske- og pinseliljer. Druehyacinter skyder også hurtigt både rod og top, så de skal i jorden hurtigst muligt. Gamle løg kan også flyttes nu. Man kan risikere at såre løgene med spade eller gravegreb - hvis man da ikke har været så fornuftig at afmærke voksepladserne, mens løgplanterne endnu havde blomster eller grøn top i foråret. Hvis 'flytte-løgene' allerede er ved at have nye rødder, må man behandle dem særlig forsigtigt, så hverken rødder eller de saftige løgskæl bliver sårede. 

For at få en god blomstring næste forår kræver nar­cisløgene, at de kommer ned i den rigtige jorddybde. De skal dækkes med et jordlag, som er dobbelt så tykt, som løget er højt. Samme regel kan man benytte, når man lægger de øvrige forårsløg. Men der findes dog undtagelser, som man bør notere sig. Erantisknoldene må ikke komme dy­bere end 3-8 cm. Hvis de kommer nærmere jordoverfladen, er de udsat for udtørring om sommeren og for frost i sneløse vintre. Bliver de lagt dybere, vil de helt 'glemme' at blom­stre.

Sådan noget kan f.eks. ske, hvis man vender jorden i sit erantisbed, så knoldene kommer ned i en forkert dybde. Men i øvrigt skal man aldrig grave sådan et sted. Skal jorden for­bedres, bør man i stedet lave en top­dressing med god kompostjord eller formuldet bladjord.

Hundetand er en smuk, men sjæl­dent anvendt løgplante. I naturen optræder den som skovbundsplante. Derfor skal den ligge ret dybt, 10-15 cm nede, hvor den er beskyttet mod frost og udtørring. Den statelige kej­serkrone skal helst have løgene lagt nede i hele 30 cm's dybde. Nye løg skal lægges i september-oktober, mens gamle løg kan omplantes i maj, lige efter at toppen er visnet bort. Kejserkrones nære slægtning vibeæg skal også lægges ret dybt (5-10 cm). Fuglemælk har forholdsvis små løg. De lægges i 10 cm's dybde.

De al­mindelige havetulipaner lægges i endybde af 8-12 cm. Skulle tulipanløge­ne blive lagt i en alt for stor dybde, går det ikke ud over blomstringen. Blade og blomster skal nok finde op til overfladen. Men lægger man tuli­panerne i for ringe dybde, får man en masse 'blinde' (ikke-blomstrende) tulipanplanter. De 'vilde' (også kal­det botaniske) tulipaner må gerne lægges i en dybde af 15-20 cm - ja de smukke, duftende, gule skovtuli­paner skal helst ned i 25-35 cm's dybde. 

Dahlia har deres bedste blom­string i september. Hvis man hver el­ler hver anden dag fjerner de visne blomster, får man en betydelig rigere blomstring, end hvis man lader planten ofre kraft og saft til frøudvikling. Dahlia er som bekendt en sart plan­te, hvis overjordiske dele fuldstæn­dig ødelægges af en enkelt nats frost. Sådan noget kan let ske sidst i sep­tember, især hvis haven ligger i et så­kaldt frosthul. I klare nætter foregår der her en voldsom udstråling af var­me fra jord og planter, så der kan opstå frostskader. 

Dahlia kan beskyt­tes ved at man om aftenen dækker dem med avispapir, som vil hindre varmeudstrålingen. Det bedste mid­del mod frost er at overbruse plan­terne om aftenen med vand fra have­slange eller vandspreder. Når vandet fryser til is på planternes overflade, udvikles der varme, som kan holde plantecellernes temperatur på om­kring 0°C, så frostskader undgås. Den­ne metode anvendes med stor fordel af især frugtavlere og grønsagsdyrke­re. Så hvorfor ikke have den i haven, når problemet bliver aktu­elt.

Sommerblomster: Også sommer­blomsterne er i fuldt flor i septem­ber, men udover afpudsning af visne blomster og en vanding nu og da i tørre perioder kræver sommerblom­sterne ingen pasning. Enkelte af dem har dog afsluttet væksten og blom­stringen allerede sidst i august eller i begyndelsen af september. Det gæl­der jernurt og sommerfugleblomst, som derfor kan ryddes nu. 

Det er også nu, man kan 'høste' evighedsblomster ('eterneller' eller 'immorteller', som de også kaldes). Det er sommerblomster med papir­agtige, seje eller stråagtige blosterbla­de, der ikke falder af eller mister far­ven. Stænglerne skæres af, når de før­ste blomster i klasen er smukt udvik­let. Så beholder de den friske farve, og stænglen beholder sin stivhed. 

Hvis man høster for tidligt, bliver stænglerne for slatne, og hvis man af­skærer dem for sent, vil frøene blive udviklet, så blomsterne bliver fnug­gede eller falder fra hinanden. Bind blomsterstænglerne sammen i små­bundter og hæng dem med hovedet nedad på et køligt, skygget sted i gen­nemtræk.

Blomsterne beholder bedst deres naturlige farver, hvis de tørres i fuld­stændig mørke eller i det mindste i dyb skygge. Hvis planterne plukkes i fugtigt vejr, er de længere om at tørre, og så skal de tørres enkeltvis eller i meget små bundter. De bedste enårige evighedsblomster er akshin­debæger, gul hindebæger, kæmpe­evighedsblomst, lonas, nikkeknop, papirblomst, papirknop, strandsyren og ungkarleknap.

'Filippa' er et af de mest holdbare og velsmagende spiseæbler til privathaver.

'Gråsten' er et herligt æble, men træet bliver stort og kræver meget plads i haven.

Er der kun plads til et æbletræ i haven, bør man altid vælge en 'James Grieve'.

Frugttræer: De fleste blommer er modnet og formentlig allerede pluk­ket. Den sidst modne af blommesor­terne er den blå Italiensk sveske, som først er plukkeklar lige omkring I. oktober. Efter plukningen skal man skynde sig med udtynding og beskæring af blommetræerne.

Hvis der er store sår efter beskæ­ringen, skal de smøres med en sår­maling eller i mangel heraf med gan­ske almindelig maling. Man skal blot opnå, at porerne i træet lukkes, så svampesporer og andre sygdomme ikke trænger ind i veddet. 

Også ferskentræerne skal beskæres nu, hvis man da ikke allerede har gjort det. Alle de afbårne grene skal fjernes ved basis. De vil ikke bære frugt det følgende år. Mange sorter af æble og pære er klar til at blive plukket. Når enkelte frugter begyn­der at falde ned, er det tegn på, at man kan gå i gang. Både æbler og pærer plukkes bedst ved at holde om frugten med hele hånden og derefter dreje frugten forsigtigt rundt.

Æblehest. Drej æblet forsigtigt rundt, så stilken løsner (ved pilen). Dæk æblerne med plastfolie mod regn og kulde.

Hvis stilken knækker af inde ved dværg­skuddet (den lille, rynkede frugt­gren), så er frugten plukkemoden. Men hvis stilken bliver siddende på træet, burde man have ventet et lille stykke tid endnu. Alle frugterne på et træ skal ikke plukkes på en gang. Først plukkes de frugter, der sidder yderst. Det er de mest veludviklede, og de har den smukkeste farve. Frug­terne længere inde mod midten af træet får nu en chance for at vokse sig større og få en bedre kvalitet. 

Har man mulighed for det, er det bedst at plukke frugten, mens luften endnu er morgenkølig. I den første tid efter plukningen kan kasserne med frugt godt stå udendørs, helst i skygge og læ samt beskyttet mod regnbyger. Hvis man plukker æblerne for tidligt, bliver de gerne rynkede under opbe­varingen, og plukker man for sent, holder de ikke særlig godt. De skal derfor helst plukkes, når de løsner let fra grenene. De små frugter holder længere end de store - så det er en dårlig ide at gemme de store og flot­te frugter. De vil i reglen skuffe os med en ringe holdbarhed. Lad være med at gemme stødte eller sårede frugter. Anvend dem hellere med det samme.

Blandt de røde ribs er sorten 'Random' en af de bedste. Bærrene modner ret sent.

'Risager' er en udmærket solbærsort til mindre haver. Den er meget frugtbar, og bærrene er middelstore.

Den gule stikkelsbær-sort 'Honings Früheste' har søde og meget aromatiske bær.

Frugtbuske: Alle frugtbuske skulle nu være klar til at gå vinteren i møde. Bærrene er plukket, og udtyndingen af buskene er foretaget samtidig med eller umiddelbart efter bærpluknin­gen. Stikkelsbærbuske, men også ribsbuske og solbærbuske kan købes som små 'træer' med en stamme på 50-80 cm. De er meget dekorative, og man kan passe dem og foretage plukningen uden at bøje ryggen! De kræver særlig megen udtynding, så 'kronen' ikke. bliver for stor og tung i forhold til den ofte ret spinkle 'stamme'. Selvfølgelig skal stammen opbindes til en solid tonkinstok, og nu inden vinteren skal opbindingen ses efter, så den kan holde kronen på plads - uden at båndene snærer barken.

Køkkenurter: De 'grovere' grønsager (gulerødder, rødbeder, kartofler) kan foreløbig blive stående på vokseste­det. Det er i virkeligheden den bed­ste opbevaringsplads, i al fald indtil det bliver rigtig nattefrost.

Hvis kartoflerne får lov at ligge i jorden til hen mod jul, så smager de stadig væk som 'nye kartofler' - hvis man vel at mærke kan få dem gravet op uden generende frost i jorden.

Mens man tænker på at forberede haven for vinterens komme, er der mange småplanter, som man kan sik­re sig til videredyrkning indendørs. Persille, purløg, merian og timian kan plantes i små potter og stå i vin­dueskarmen i køkkenet til anvendel­se i den daglige madlavning. Især persille har meget lange rødder, så man skal bruge meget dybe urtepot­ter til persilledyrkningen. Som jord anvendes almindelig havejord, godt opblandet med sand eller grus. En­hedsjord kan også anvendes. Tomat­planterne er næsten lige så sarte som dahliaplanterne i blomsterhaven. Er der udsigt til nattefrost, må tomater­ne beskyttes med et dække af aviser eller sækkelærred. Fidusen med over­brusning med vand sidst på aftenen kan også benyttes. Inden den rigtige efterårsfrost begynder, kan man plukke både røde og grønne tomater. De umodne kan lægges til eftermod­ning i en vindueskarm.

Ekstra

Se også september i haven

Gå til toppen