Løg: En underjordisk knop, dækket af skæl (omdannede blade), som
efterhånden strækker sig og sætter blade og blomster, f.eks. lilje og spiseløg.
De fleste stauder har et rodnet af temmelig tynde rødder, som ikke gemmer nogen større næringsreserve; derfor er de ofte lidt længe om at komme i gang om foråret. De skal først hente næring og vand fra jorden. En løgplante kan derimod overvintre med ret store reserver af næring i sit løg. Undersøger man det nærmere, vil man opdage, at løget ikke blot indeholder næring, men veludviklede tilløb til alle de dele, som senere skal danne hele planten: stængel, blade og blomst.
Et løg består af en løgkage. der kan opfattes som en fortykket, underjordisk stængel, og på den sidder løgskællene som blade. Der kan være mange eller få, undertiden kun to, og mellem skællene sidder der måske en blomsterknop. Dersom blomsterknoppen mangler, vil planten ikke blomstre det følgende år, uanset hvordan man behandler den. Vil man forkæle sine blomsterløg, så de blomstrer mere frodigt, skal man altså gøre det året før. Under løgkagen fremkommer rødderne, der i reglen dør bort om vinteren og nydannes igen om foråret. De henter vand og næring fra jorden og er uundværlige for planten, selvom en løgplante i reglen har oplagsnæring nok i sit løg til at kunne spire og blomstre et enkelt år uden rodnet.
De fleste løg er omgivet af en tynd, oftest brunlig hinde; men hos nogle mangler den. Løgplanter kan formeres ved frø, men desuden danner de enkelte løg flere sideløg. Hos nogle arter dør det gamle løg bort, når det har afgivet sin næring til efterkommerne. Nogle løg har en hvileperiode efter afblomstringen, mens andre er i funktion hele året.
Se også artiklerne Blomsterløg, Løg, spiselige og Prydløg.