Det botaniske navn Lithops stammer fra græsk lithos = sten og ops = lignende; det stenlignende udseende har ligeledes givet anledning til planternes danske kaldenavn.
Levende sten er hjemmehørende i Sydafrika. Det er små planter, ikke mere end 2-5 cm høje, der uden for blomstringsperioden ligner sten så meget, at man næppe lægger mærke til dem.
Planterne er meget specielle, idet de kun har et bladpar og mangler tydelig stængel. De to blade er helt sammenvoksede på nær en revne i den flade top, hvorfra blomsten udvikles og det for øjet usynlige vækstpunkt befinder sig. Blomsterne er i forhold til plantens størrelse store, ofte hvide eller gule. Efter afblomstringen skrumper det gamle bladpar ind, og der udvikles et nyt; det indtørrede bladpar bliver siddende som et beskyttende lag om de nye blade, indtil den nye vækstperiode begynder. Ældre planter laver to bladpar samtidig, så at planten på denne måde forgrenes. Blomsten er kun åben midt på dagen, når det er tilstrækkelig varmt og der er tilstrækkelig sol. I den flade top, der er forsynet med pletter og fine linjer, sidder »vinduer«, hvorigennem sollyset trænger ind i planten. De mange arter levende sten adskiller sig først og fremmest fra hinanden ved de netformede tegninger og »vinduerne«.
Når levende sten bliver ældre, deler de sig, så de får flere end det oprindelige ene bladpar Her Lithops optica 'Rubra'.
Pleje: Levende sten har ikke behov for ret meget vand. Kun i sommerperioden skal der tilføres vand og da kun sparsomt. Fra september vandes overhovedet ikke, idet planterne fra det tidspunkt er i stand til at leve af det vand, der findes i bladene. Vandingen genoptages, når de gamle blade er helt bortvisnede og de nye bryder frem af den beskyttende hinde, som de gamle blade har dannet. Der vandes på en solrig dag; vanding i koldt, fugtigt vejr fører let til, at rodhalsen rådner; for at undgå dette kan man dække jorden med et lag grus. Der må ikke komme vand på selve planten; skarp sol på vanddråber, der er spildt på planten, kan medføre forbrændinger. Jorden skal helst være så lidt vandholdende som muligt; jordblandingen kan bestå af 75% grus og 25% let havejord. Potterne skal helst være flade. Der må ikke være stort næringsindhold i jorden, fordi planternes vækst så bliver for kraftig og de mister deres typiske vækstform og farve.
Om sommeren kræver levende sten en varm, solrig plads, gerne tæt ved en rude; om vinteren skal placeringen være lys og kølig.
En samling levende sten, der viser, hvor forskellige arterne kan være.
Formering: Frøformering er den mest anvendte metode. Frøet er meget fint og dækkes med et tyndt lag sand. Det er bedst at så i maj i små potter, der dækkes med glas og papir for at holde sluttet luft og dermed høj luftfugtighed i spiringsperioden. Papiret sikrer, at lyset holdes delvis borte i spiringsperioden; den bedste spiringstemperatur er 25°C. Når spiringen er afsluttet, fjernes papiret, og glaspladen fjernes af og til for at give luft; efter nogle uger kan glaspladen fjernes helt. De små frøplanter prikles, når de er ½ cm lange, med en afstand på 1 cm. Så længe planterne er små, må jorden ikke tørre helt ud, idet rødderne så tørrer ind og væksten går i stå. For at holde planternes overjordiske dele tørre dækkes jorden med et fint lag grus. Det er uhyre vanskeligt at formere levende sten ved hjælp af stiklinger.
Arter:
Lithaps aucampiae er hjemmehørende i Transvaal. Planten er 3 cm i diameter og rødbrun; i september dannes de gule blomster.
Lithaps bella bliver op til 3 cm høj og er brungul tilokkerfarvet. De hvide, duftende blomster udvikles i september.
Lithaps divergens har store blade, der kun er sammenvokset forneden. Farven er grågrøn til violet, og toppen er besat med store, gennemsigtige, grågrønne »vinduer«. Blomsterne er gule med hvid grund.
Lithaps fulleri har okkerfarvede blade med mørkebrune til violette »vinduer«. Blomsterne er hvide.
Lithaps karasmontana bliver op til 4 cm høj. Den har cirkelrunde, okkerfarvede bladtoppe. De store, hvide blomster udvikles i november.
Lithaps leslie i er en variabel art, der kan blive op til 4,5 cm høj. Bladene er grågule , kaffebrune, rustbrune eller grønne og har netformet tegning og mørkegrønne-brune pletter og gruber. Blomsterne er gule.
Lithaps olivacea har runde, mørkt olivengrønne til brunlige bladtoppe med matte pletter. Blomsterne er gule.
Lithaps pseudotruncatella er en af de bedst kendte af arterne i kultur og bliver op til 4 cm høj. Bladene er brungrå til lysegrå; blomsterne er guldgule og udvikles i september-oktober. Det er en art med mange forskellige former.
Se også artiklen Levende granit.