Kongebregnen har oftest korte, udelte eller grenede stængler med store, enkelt- eller dobbeltfinnede blade, ved hvis grund der findes fodflige. Om foråret er farven på disse blade brunlig for senere på sommeren at blive gul til grøn og igen slutte i de brunlige nuancer. De frugtbærende blade vokser op i midten af planten. Den nederste dels ligner de almindelige løvblade; men den øvre er omdannet, så at de bærer først grønne, senere brune sporehuse i akslignende stande. Sporehusene er ikke som hos flere andre bregner dækket af slør.
Vækstkrav: Planten vokser normalt på fugtige steder i hede- eller birkemoser , og den forekommer over det meste af verden; i Danmark er den dog ret, sjælden. Som kulturplante er kongebregnen nem at dyrke, men for at udvikle sig smukt må den have en del skygge og fugtig jord. Den bryder sig ikke om gentagne omplantninger.
Kongebregnens sporehuse fremkommer som en selvstændig generation i spidsen af specielle frugtbærende blade.
Forårets karakteristiske bladudvikling hos kongebregne.
Anvendelse: Bregner, der som kongebregnen opnår en højde på omkring 120 cm, skal helst anvendes i større haver eller parker, hvor de kan få lov til at fremkomme i helst større grupper under skyggegivende løvtræer. Bedste resultat opnås, hvor der forekommer naturlige søer eller moser og hvor kongebregnen kan nå ned til vandet med rødderne.
Sorter:
Osmunda regalis 'Cristata' er en sort med gaffeldelte blade, men ligner ellers arten helt.
Osmunda regalis 'Purpurascens' bliver højere og slankere. Den er noget rødlig i løvet, og sporeblade og stilke er også stærkere farvede.
Andre arter: Meget nærstående arter er kronebregnen eller etagebregnen (Osmunda claytoniana) samt kanelbregnen (Osmunda cinnamomea), der kun kan købes i få danske planteskoler.