Paternosterbønne vokser vildt i de varmeste egne af Europa og i tropisk Afrika, hvorfra den er spredt til andre verdensdele.
Paternosterbønne er en træagtig lian, som kan blive ca. 10 m lang. Bladene er ligefinnede, og blomsterne er svagt lyserøde. Frugten er en flad bælg, som ved modenhed åbner sig for de smukke, glinsende skarlagenrøde frø, der har en sort plet ved navlen, hvor de sidder fast på bælgen. Det er frøene, som kaldes paternosterbønne, fordi de bruges til rosenkranse, ofte som hver 7. eller hver 10. rose eller perle, sammen med frugterne af paternostertræet (Melia azedarach) m. fl.
Bønnen er meget giftig. Den indeholder stoffet abrin, og knuser man blot et enkelt frø i munden, er det nok til at slå en ihjel, hvilket frøet da også har været brugt til. Bare et stik med en nål, når man tråder bønnerne, kan være skæbnesvangert. Pilespidser har været dyppet i plantesaften og brugt af visse afrikanske stammer i kampen mod slavejægerne. Paternosterbønne findes af og til i botaniske haver, men er ikke egnet til stuekultur.