Brassia-hybrid

Delvis sol

Vandes jævnligt sommeren igennem

Udtørres let om vinteren

15-25°C

Vækstform: sympodial

Kompost: B

Brassia er en orkidéslægt fra Syd- og Mel­lemamerika som vokser i kystområder og op til 1500 meter over havet i fugtige skove, for det meste som epifytter. Slægten består af 29 arter, og fælles for dem alle er de edder­koppeformede blomster, der som regel er i grøngule toner.

Brassiaerne er nært beslægtede med blandt andet Odontoglossum, Oncidium, og Miltonia, og de bruges flittigt som forældre sammen med disse. Brassia vokser ofte me­get kraftigt, og det er vigtigt, at man er om­hyggelig med vandingen, når de nye skud vokser frem. Det gør man for at undgå de såkaldte harmonikablade, hvilket betyder, at bladene folder, når de nye skud vokser frem. Dette forekommer også hos nært­stående slægter, og det er en indikation på, at planten ikke får tilstrækkeligt med fug­tighed til at kunne udvikle smukke nye skud. En anden grund til at orkideer i den­ne gruppe kan få foldede blade er, at rød­derne ofte har det dårligt, eller helt mang­ler. Så er det bedst at tage planten ud af ur­tepotten og undersøge rødderne og kompo­sten. Hvis planten har det dårligt, er det bedst at plante den om og sætte den i en helt ny kompost med en god tilsætning af sphagnum (tørvemos).

Blomsterstænglerne kan komme når som helst på året, alt efter hvilken hybrid man

dyrker. Visse hybrider kan endda blomstre to gange om året. Blomsternes størrelse af­hænger af, hvilken art eller hybrid det dre­jer sig om. Visse arter, som for eksempel Brassia arcuigera, kan have blomster, der er helt op til 40 cm lange.

Selv hybriderne, for eksempel den be­rømte Brassia Rex, plejer ikke at ligge langt efter. Blomsterne på den afbildede er om­kring 20 cm lange. Brassia kan tåle mere sol end andre orkideer, og den kan med fordel dyrkes sammen med cattleayer m.m.

Er det en god sommer, trives den fint udendørs på et halvskygget sted.

--