Tidsel - Cirsium

Tidsler er oftest stærkt tornede, urteagtige planter, hvoraf nogle arter er enårige, de fleste flerårige. De betragtes næsten alle som besværlige ukrudtsplanter; men i staudebedet dyrkes flere arter fra især Sydeuropa med elegant vækst og smuk blomstring. Stænglerne er oftest stive og oprette og i lighed med bladene mere eller mindre tornede. Kurvblomsterne er hvide, gullige eller røde, og frøene er forsynet med en fin uld, der sørger for frøenes spredning med vinden. Flere af arterne har kraftige rodstængler, som gør, at planterne hurtigt breder sig.

Agertidsel (Cirsium arvense) er en besværlig ukrudtsplante, men har smukke blomster og dekorativ frøuld.

Vækstkrav: Ukrudtsplanterne blandt tidslerne trives især på velgødet mark- og havejord. I naturen træffes de også i let og tør jord langs veje og på skråninger, og kåltidsel og kærtidsel sætter pris på megen fugtighed. De vokser sjældent i tæt skygge.

Formering: Tidslerne formerer sig let ved frøspredning eller ved rodskud. Haveformerne formeres bedst ved frøudsæd om efteråret direkte på blivestedet. Ældre planter tåler dårligt omplantning.

Anvendelse: Haveformerne er smukke i et stort blomsterbed, i en flerårig blomstereng eller ved bredden af havens vandparti.

Arter:

Agertidsel (Cirsium arvense) er en kraftig og besværlig ukrudtsplante med indtil 180 cm høje, kantede stængler med tandede, stikkende blade og små stande med lilla blomster. Den breder sig stærkt ved siderødder fra de kraftige pælerødder.

Alpetidsel (Cirsium spinosissimum) er vildtvoksende i Alperne og Karpaterne, hvor den findes op til 3000 m's højde. Planten er ret lav, fra 20 til ca. 100 cm, med gulgrønne stængler, fyldt med spidse torne. Bladene er bleggrønne og blomsterne hvidlige eller svagt gullige. Den blomstrer fra juni til oktober og kan anvendes i stenbedet.

Flodtidsel (Cirsium rivulare) findes vildtvoksende langs flodbredder og på fugtige enge i Mellem- og Sydeuropa. Den er en indtil 120 cm høj staude med smukke hvid årede grønne blade og skarlagenrøde kurvblomster. l planteskolerne kan man købe sorten 'Atropurpureum' med kraftigt mørkerøde blomster.

Forskelligbladet tidsel (Cirsium helenioides) har en rank, ofte hvidfiltet stængel, der bliver 40-100 cm høj. Bladene er forskellige i formen, nogle helrandede, andre fjerfligede; bladundersiden er hvidfiltet. I planteskolerne sælges arten ofte under det botaniske navn Cirsium heterophyllum. Sorten 'Rubrum' har kraftigere røde blomster end arten; begge blomstrer i juli og august.

Horsetidsel (Cirsium vulgare) er en velkendt, toårig ukrudtsplante. Den har en forgrenet stængel og fjerfligede blade med finttornet overside og hvidfiltet underside. Kurvbladene er linjeformede og forsynet med torne i spidsen. Den blomstrer i sit 2. leveår med 3-5 cm lange, enlige blomsterhoveder.

Kærtidsel (Cirsium palustre) findes vildtvoksende i Danmark i moser og på fugtig bund i skove og enge. Den har stærkt tornede blade og tvekønnede, oftest mørkerøde blomster. Hele planten er kraftig og stift opret; den er toårig.

Kåltidsel (Cirsium oleraceum) er en almindelig ukrudtsplante på fugtig bund i enge, moser og grøfter. Hele planten er glat, saftiggrøn og har store grønne højblade om de gullighvide kroner. Den er måske den mindst dekorative af alle vore tidselarter.

Lav tidsel (Cirsium acaule) har rosetstillede blade og er helt uden stængel; bladene er fjerfligede og stærkt tornede. Blomsterne er purpurrøde. I haven kan den anvendes som bunddække i et solvarmt stenbed, hvor den kan blomstre fra juli til september.

Uldtidsel (Cirsium eriophorum) er en toårig plante, der hører hjemme i Alperne. Blomsterstandene er helt indhyllet i spindelvævsagtig uld; heraf både det danske og det botaniske navn (eriophorum = uldklædt). I plantens l. leveår udvikles en tæt blad roset med grøn bladoverside og hvidfiltet underside; 2. år udvikles 150 cm høje stængler med blåviolette blomsterkurve. Trives bedst på kalkholdig jord.