Dieffenbachia, der stammer fra tropisk Amerika, er en typisk bladplante, hvis blomster er uden interesse, men som, når de dannes, minder om kallablomster. Dieffenbachia og kalla hører til samme familie, nemlig arumfamilien. Planterne bliver normalt mellem 40 og 150 cm høje. Saften i både stængler og blade er giftig og ætsende og indeholder bl.a. stryknin.
Dieffenbachia dyrkes på grund af de brogede blade, der kan variere meget med hensyn til blad tegninger og grønne og lyse farvenuancer.
Dieffenbachia er en nøjsom stueplante, der trives under selv dårlige lysforhold. Men den skal have meget vand og varme.
Arter og sorter:
Dieffenbachia bausei er en krydsning mellem Dieffenbachiaarterne maculata og weirii. Den er lavtvoksende og har gulgrønne blade med uregelmæssigt fordelte, hvide og mørkegrønne pletter og mørkegrønne bladrande.
Dieffenbachia bowmannii, der stammer fra Colombia, er en stor plante, hvis blade er hvidplettede på undersiden og på oversiden forsynet med lyse og grønne bånd, der veksler regelmæssigt.
Dieffenbachia maculata, der stammer fra Brasilien, er den art, der hyppigst dyrkes, og der findes en række sorter af denne art. 'Exotica' har kompakt vækst. De grønne blade er kortstilkede og forsynet med flødefarvede marmoreringer. 'Pia' er også kompakt, og bladene er stærkt hvidbrogede.
Dieffenbachia seguine har lysere grønne blade med mørkegrøn hovednerve
og mørkegrønne og hvide pletter på bladene.
Pleje: Dieffenbachia holder af høj luftfugtighed og er ikke særlig lyskrævende. Den skal beskyttes mod direkte sol i den lyse tid. Hvis den står for mørkt, bliver bladene mindre brogede. I vækstperioden, som strækker sig fra marts til oktober, vandes regelmæssigt, og der gives næring, mens der i vinterperioden kun vandes. Om vinteren må temperaturen ikke komme under 16°C, men den bedste temperatur er 18-20°C. Om sommeren er en temperatur på 24-25°C ideel. Omplantning foretages bedst om foråret, hvor en næringsrig jordblanding baseret på tørv er velegnet til ompotning. Ældre planter mister ofte de nederste blade. De bliver derved »stammede« og mindre smukke.
Formering: Dieffenbachia formeres ved topstiklinger. Formering kan ske hele året, men den lykkes bedst i februar, når det bliver lysere i vejret. Efter stikningen holdes »sluttet luft«, dvs. at planten anbringes i et lille drivhus, fx i form af en plasticpose trukket ned over plante og potte, hvorved fordampning fra planten forhindres og en udtørring af den undgås. Plastic'et må endelig ikke røre plantens grønne dele, der svides ved en sådan berøring. Temperaturen holdes
på 24-25°C. Under gode vækstbetingelser varer det 2-3 uger, før der er rod på stiklingen. Som stikkesubstrat kan man bruge en let enhedsjord. Den plante, moderplanten, hvorfra topstiklingen er taget, skyder senere flere nye skud, så planten bliver mere busket.
Sygdomme og skadedyr: Dieffenbachia kan angribes af bakterier. Hvis dette sker, opstår der forrådnelse i bladhjørnerne, og forrådnelsen breder sig herfra til hele planten. Der er desværre ingen effektiv kur mod bakterieangreb.
Af skadedyrene kan især spindemider være alvorlige. Angreb af spindemider kan medføre bladtab. Man kan forsøge at bekæmpe angrebet med et kemisk bekæmpelsesmiddel, men det er ikke altid effektivt.