Valmuesøster - Meconopsis betonicifolia

Den blå valmue med det poetiske udseende hører hjemme i Himalaya med de fugtige somre og tørre vintre. Skal den trives godt i haven, må man prøve at efterligne de naturlige forhold ved at give den en dybtbehandlet jord med godt dræn, så at stående fugtighed undgås i vinterhalvåret; topdressing med grov tørvestrøelse, visne blade og forrådnet bladjord gør jordoverfladen tilpas fugtig j sommertiden. Meconop­sis = valmuelignende og hentyder lige­som det danske navn til plantens lighed med valmuerne (Papaver). Valmuesøster har en kort jordstængel med roset­stillede, blåduggede blade. De langstil­kede blomster udvikles fra rosettens bladhjørner. og den øverste blomst i blomsterstanden springer først ud, til forskel fra næsten alle andre blom­sterplanter, hvor den nederste blomst i en blomsterstand er den tidligst ud­sprungne. Blomsterne er store, rent koboltblå med en gylden glorie af støvdragere i midten omkring den slan­ke, flaskeformede støvvej.

Meconopsis betonicifolia er den oftest anvendte art af valmuesøster og i øvrigt også den nemmeste at dyrke.

Vækstkrav: Sur, kalkfri, veldrænet bladjord. Den tåler hverken fuld sol eller dyb skygge. Den skal stå i læ; så at jorden ikke tørrer ud.

Pleje: Valmuesøster formeres ved frø­udsæd efter frømodningen eller tidligt om foråret. Købes bedst som potte kul­tiverede eksemplarer, da den dårligt tåler omplantning; den bedste tid for udplantning er efteråret; men ofte har man større held ved at så direkte på voksestedet. Trives planterne, vil de ofte brede sig ved selvsåning; de skal vandes om sommeren, men 'kræver ellers ikke megen pasning. Visne blomster bør ikke fjernes, før de har kastet frøene. Unge planter bør vinter­dækkes med granris eller tørre, visne blade; om foråret kan man afpudse den visne top på planterne, men må passe på at undgå at beskadige de nye skud og blade.

Anvendelse: En smuk bundplante i et lyst skovbundsbed, f.eks. sammen med andre arter af valmuesøster samt astil­be, etageprimula, abeblornst, bronze­blad og sølvlys.

Andre arter:

Den gule valmuesøster (Meconopsis cambri­ca) kaldes ofte »skovvalmue« på dansk.

Meconopsis cambrica kaldes på dansk skovvalmue, da man har fundet den forvildet i Kolding Kirke­skov. Den stammer, fra Pyrenæerne, Frankrig og England; Cambria er det senlatinske navn for Wales. Det er en 30 cm høj staude med lysegrønne, hårede blade med blålig underside. Blomsterne er rent gule, og blom­stringstiden strækker sig helt fra juni til oktober. Den formerer sig let ved selvsåning og hører hjemme i vildbedet sammen med klokker, primula og lave prydgræsser.

Meconopsis dhwojii er en toårig art fra Nepal. 1. år udvikles en tæt bladroset, og 2, år skyder en 80 cm høj blomster­stængel til vejrs med orangegule blom­ster fra juni til august; efter blomstringen dør planten.

Meconopsis grandis hører som de fleste arter af slægten hjemme i Nepal og Tibet, hvor den vokser i bjergene i indtil 4000 m's højde. I haven skal den plantes på et køligt, ret skyggefuldt sted med veldrænet jord. Den er en staude; men den har ingen pælerod, og dens trævlerødder udvikles lige under jordoverfladen. I juni-juli har den me­terhøje blomsterstængler med store, himmelblå blomster; de indtil 30 cm lange løvblade er dækket af rødbrune hår.

Meconopsis horridula hører hjemme i Tibet. Dens blade er dækket af en gul hårbeklædning, og de 60 cm høje blomsterstængler bærer store stande med blå eller violette blomster i juli-­august. Den skal plantes i havens skyg­gebed. Den er en staude; men ofte klarer den sig bedst som toårig.

Meconopsis integrifolia fra Tibet er to­årig. Den har en tæt vækst med 60 cm høje stængler og gule blomster i juli­-august; de let nikkende blomster kan blive ikke mindre end 15 cm i diame­ter. Det kan betale sig at indsamle det modne frø fra planten og udså det i let skygge.

Valmuesøster (Meconopsis napaulensis) fra Nepal har ofte rødlige blomster.

Meconopsis napaulensis fra Nepal og Szechwan er 70 cm høj og har hvidhå­rede stængler og i juni 5 cm store, blå eller rødlige blomster. Den er toårig.

Få haveblomster har en så intensiv himmelblå farve som valmuesøster (Meconopsis), men den kan ofte være vanskelig at dyrke.