Vanda er et gammelt plantenavn, som stammer fra sanskrit. Vanda omfatter en række epifytiske orkidéer, som er hjemmehørende i de tempererede og varme zoner i Asien fra Nordindien til Filippinerne; der kendes ca. 70 arter. Planterne har en kraftig centralstængel, omgivet af læderagtige blade med en næsten cylindrisk form. Ved grunden af bladene udvikles blomsterstængler af varierende længde. Mange arter har blomster med en fin duft. Planterne har ingen knolde (pseudobulber), men lange, forgrenede luftrødder. Vanda blomstrer hele året rundt med to højdepunkter, forår og sommer.
Vanda coerulea er en fin orkidé til afskæring.
Pleje: Vanda kræver meget lys. Om sommeren kan planten anbringes i fuld sol; men hvis bladene begynder at føles varme, må de beskyttes. De fleste Vanda-arter skal have en nattemperatur på 12-18°C og en dagtemperatur på 20-30°C. Hvis man vil fremme blomsterdannelsen, skal planterne i tre uger dyrkes ved de lavest anførte temperaturer, og planten skal kun have en smule vand. Herved standses væksten. Når planten derefter igen får højere temperatur, udvikles for det meste en blomst. Planterne, især Vanda coerulea, holder af kølige nætter i juni-juli. Om vinteren og om foråret skal man fortsætte med at vande og sørge for så meget lys som muligt. Overbrusning må man være påpasselig med. Vanda kræver god luftcirkulation og høj luftfugtighed; vandforstøvning i nærheden af planten kan anbefales i stedet for direkte overbrusning. Foråret (april-maj) er det bedste tidspunkt for potning, og det bedste substrat er en meget grov spagnum. I sommerhalvåret skal der regelmæssigt tilføres næring.
Dyrkning af miniature-vand a (Ascocenda) er en interessant, ny kultur. Planterne er iøjnefaldende p.gr. af deres størrelse og de meget smukke, varierede blomsterfarver. De skal have meget lys. Plejen er som for traditionelle Vanda.
Formering: Vanda formeres ved frø; i erhvervsgartnerier er deling dog også mulig. Den foretages ved, at man skærer sideskuddene af moderplanten, når de har udviklet rødder.
Vanda tricolor er som de øvrige Vanda-arter en liebhaverplante, som stiller store krav til pleje og vækstbetingelser.
Arter:
Vanda amesiana blomstrer med hvidrosa blomster om vinteren. Egnet til tempereret klima i vinterhave. Vanda bensonii blomstrer i august-oktober med rødbrune til grønne blomster. Den er ligeledes velegnet til tempereret klima.
Vanda coerulea udvikler purpurblå blomster om efteråret og dyrkes under tempererede klimabetingelser. Det er den bedste art til afskæring.
Vanda coerulescens blomstrer i marts-maj med blålilla blomster og kræver tempererede vækstbetingelser.
Vanda hookeriana udvikler rosa til hvide blomster om sommeren. Trives under varme betingelser.
Vanda kimballiana blomstrer om efteråret med hvide og purpur blomster og kræver tempereret klima.
Vanda lamellata blomstrer sent om efteråret med grøngule blomster og kræver varme vækstbetingelser.
Vanda teres udvikler rosa til purpur blomster midt på sommeren; den er varme krævende.
Vanda tesselata er varmekrævende. Den blomstrer om efteråret med grønbronze blomster.
Vanda tricolor blomstrer om vinteren med hvidrosa-violette blomster og kræver tempereret klima.
Hybrider: Vanda er ofte blevet krydset med nærstående planteslægter, hvorved der er fremkommet et antal hybrider. Der er således foretaget krydsninger med Aerides (Aeridevanda), med Arachnis (Aranda), med Ascocentrum (Ascocenda), med Luisia (Luisanda), med Phalaenopsis (Vandaenopsis), med Renanthera (Renantanda) og med Rhyncostylis (Vandacostyles eller Rhynchovanda).
De hybrider, som er opstået ved krydsning mellem mere end to slægter, er bl. a. Hawaiiara (Renanthera x Vanda x Vandopsis), Holttumara (Arachnis x Renanthera x Vanda) og Phalaerianda (Aerides x Phalaenopsis x Vanda).
De vigtigste produktionssteder for hybrider er Singapore, Thailand, Hawaii, den sydlige del af Nordamerika og andre lande med tropisk klima omkring Ækvator.
I Europa dyrkes Vanda kun lidt, og da udelukkende af liebhavere.