Vandaks er en slægt af flerårige vandplanter. De krybende, vandrette jordstængler overvintrer på bunden af søer og vandløb, og hos nogle af arterne dannes endog særlige, tykke efterårsskud, der er rige på oplagsnæring. Arterne har en overordentlig stor evne til vegetativ formering, idet jordstænglerne dels grener sig stærkt, dels vokser løsrevne skud ud til nye planter i nye bestande umiddelbart uden for rørsumpen langs søbredderne. De oprette plantestængler bæres oppe i vandet af luft, der er indesluttet i det noget svampede cellevæv. Bladene er enten helt nedsænkede i vandet, eller de flyder på vandoverfladen. De uanselige blomster er samlet i aksformede stande, der hæver sig 5-10 cm op over vandet, hvor de bestøves af vinden. De er undersædige og tvekønnede med yderst 4 grønne skæl, der ligner blosterblade, men som er udvækster fra støvknappernes grund. Oftest er de førsthunlige og senere hanlige. Frugten er en flerfoldsfrugt med 4 stenfrugtagtige småfrugter.
Vækstkrav: Vandaks trives bedst i næringsrige søer og vandløb, hvor de optræder som tætte og store bestande. Vanddybden er ikke afgørende, idet nogle af arterne kan vokse på udtørrede sø- eller åbredder, mens andre på store vanddybder udvikler stængler, der kan blive op til 6 m lange.
Svømmende vandaks (Potamogeton natans) udvikler både undervandsblade og flydeblade. Sidstnævnte ses her i smuk mosaik med blomstrende vandranunkel (Ranunculus aquatica). Bladene bæres oppe af de indtil flere meter lange, luftfyldte stængler.
Arter:
Glinsende vandaks (Potamogeton lucens) er den største af vore hjemlige vandaks-arter; dens stængler bliver indtil 6 m lange. Planten har udelukkende undervandsblade, som er kortstilkede med elliptisk bladplade; de kan blive ca. 20 cm lange og ender gerne i en spids. Blomsterstanden sidder på en indtil 25 cm lang stilk. Planten foretrækker næringsrige, oftest kalkrige søer og åløb og er almindelig over hele landet.
Græsvandaks (Potamogeton gramineus) har stærkt grenet rodstængel, hvorfra der udgår lodrette, 1-1,5 m lange stængler, som forneden bærer talrige ikke-blomstrende skud med smalle, tynde, ustilkede undervandsblade; i spidsen bærer de blomstrende skud med langstilkede flydeblade, der har ovale, læderagtige bladplader. Disse to slags skud, der ser vidt forskellige ud, er karakteristiske for arten. Hvis arten vokser i rindende vand, udvikles kun undervandsskud, og planten opnår ingen blomstring; hvis voksestedet tørrer ud, udvikles kun de brede, læderagtige blade og blomstrende skud. Planten er ikke særlig udbredt og forekommer næsten kun i lavvandede søer.
Hjertebladet vandaks (Potamogeton perfoliatus) har udelukkende undervandsblade, der er ægformede og sidder i to rækker, oftest parvis, på den 1- 3 m lange, lodrette stængel, som de omslutter med deres hjerteformede grunddele. De meget uanselige blomster er udpræget førsthunlige, senere hanlige. Arten er ret almindelig i Danmark og kan vokse i både ferskvand og brakvand.
Kruset vandaks (Potamogeton crispus) har som den eneste af arterne en sammentrykt, firkantet, indtil 150 cm lang stængel, der opefter er stærkt grenet. Stænglen bærer tynde, aflangt lancetformede, oftest rødlige undervandsblade; bladranden er kraftigt kruset og fint savtakket. Flydeblade mangler helt hos denne art. Blomsterne er uanselige og fremkommer i slutningen af juni. Arten er almindelig udbredt i næringsrige søer i hele landet.
Svømmende vandaks (Potamogeton natans) er en let genkendelig art med ovale, tykke og læderagtige, brunliggrønne flydeblade, der er temmelig langstilkede og som yderligere har karakteristiske lange, spidse skedehinder. Skuddene udgår fra en rigt forgrenet rodstængel, der vokser i de øverste lag af søbreddernes dyndbund; de er oftest ugrenede og bliver et par m lange. Flydebladene dannes først, når stænglen når vandoverfladen; under denne er den temmelig stiv og usmidig, men bliver umiddelbart under bladene blød og bøjelig, så at bladene kan bevare deres vandrette stilling. Ved stænglernes nederste del dannes undervandsblade, hvis form minder en del om flydebladenes stilk. Blomsterne er uanselige og sidder i en typisk aksformet stand; de er grønlige og fremkommer i juni eller begyndelsen af juli. Arten forekommer i søer, damme og vandløb, hvor den i løbet af blot en enkelt sommer er i stand til at dække udstrakte vandflader med sine dekorative blade. Den trives i både næringsrige og næringsfattige vandhuller og er tillige i stand til at vokse på udtørrede bredder.