Eichhornia er opkaldt efter den preussiske politiker Johann Albert Eichhorn (1779-1856), mens det danske navn hentyder til blomsterstandens lighed med havehyacintens. Vandhyacint er en plante, hvis mørkviolette rødder for det meste svæver i vandet uden at røre ved bunden. Den danner en roset af skeformede blade med opsvulmede, rødlige bladstilke. Blomsterne er lysviolette eller hvide, ofte med en kraftig gul plet på det ene kronblad; de er samlet i oprette klaser og kommer oftest frem på de rodslåede, ikkesvømmende planter.
Vandhyacint har hyacintagtige blomster hele sommeren; men den trives kun indendørs i et bassin i varmhus. Under gode forhold kan den »oversornre« udendørs, men skal tages ind senest i første halvdel af september.
Pleje: Vandhyacint skal om sommeren have en meget lys, solrig plads; den udvikler sig godt i et bassin med 10 cm jord og 10 cm vand. Planten holder vandet rent og modvirker algedannelse. Hvis den dyrkes indendørs hele året, vil den miste sin typiske form mere eller mindre, og bladstilkene bliver længere og mere kødede p.gr. af lysmangel. Da vandhyacint ikke tåler temperaturer under 5°C og således slet ikke frost, må den, hvis den har været ude om sommeren, tages ind i september. Den fiskes op af det udendørs bassin og anbringes i en beholder, der er trekvart fyldt med næringsholdig lerjord. Det er vigtigt, at planterne ikke bliver tørre under omplantningen; der skal helst være ca. 2 cm vand over jorden. Beholderen må stilles så lyst som muligt, gerne i solen i et 20°C varmt rum eller en vinterhave. Bladene kan få små sorte pletter om vinteren; men de går hurtigt væk om foråret, og planterne må ikke anbringes udendørs igen, før faren for nattefrost er overstået. Under naturlige forhold i Amerikas subtropiske og tropiske egne kan de brede sig og blive et besværligt ukrudt, der hurtigt dækker søer og vandløb og ligefrem er til fare for sejladsen.
Formering: I Danmark sætter vandhyacint ikke frø. Det er imidlertid let at formere den ved udløbere, der findes under vandet; udløberne kan eventuelt fjernes fra planten om foråret og derefter stikkes indendørs. Når roddannelsen er kommet i gang, kan de atter anbringes udendørs.
Arter:
Eichhornia azurea har blåviolette blomster med en gul plet i juni-september. Planten slår bedst rod i jord.
Eichhornia crassipes har hvide eller lyslilla blomster, der udvikles i juni-september. Det er den art, som er mest tilbøjelig til at flyde.