Vernonia er en ikke særlig almindelig staude; den er opkaldt efter den engelske botaniker William Vernon, som i det 17. årh. rejste rundt i Nordamerika. Vernonia er kraftige og høje stauder med smalle, lancetformede, tilspidsede blade og rørformede kurvblomster, samlet i halvskærme i spidsen af skuddene. Knopperne udvikles ofte så sent, at planterne ikke når at blomstre i vort klima, før nattefrosten sætter ind.
Vækstkrav: Vernonia skal have fuld sol og trives bedst i en fugtig jord, gerne i et sumpbed eller langs med en søbred.
Pleje: Planterne formeres ved frøudsæd eller deling om foråret. De kræver opbinding for at holde sig oprejst, men behøver ellers ingen pleje.
Arter:
Vernonia altissima kan blive indtil 3 m høj. Kurvene er kortstilkede eller siddende, farven lyserød eller lillarød.
Vernonia crinita har rødviolette kurvblomster i oktober; den bliver op til 150 cm høj.
Vernonia noveboracensis bliver 2 m høj med mindre kurvblomster end de foregående; farven er mørkerød. Artsnavnet betyder fra New York, nylatin: Novum Eboracum.