Wulfenia er opkaldt efter den østrigske botaniker von Wulfen (1728-1805). En af arterne, Wulfenia carinthiaca, den kamtiske Wulfenia, findes på et meget begrænset område i de østrigske, jugoslaviske og italienske Alper, hvor man mener, at den er blevet »agterudsejlet« i tertiærtiden, da isen trængte frem nordfra; den kärntiske Wulfenia skulle altså være en forhenværende tropisk eller subtropisk plante, som har haft modstandskraft nok til at overleve istidskulden. Det samme gælder Wulfenia baldaccii, som man senere har fundet i de albanske bjerge. Wulfenia har en tyk rodstok med en roset af store, aflange, rundtakkede, mørkegrønne blade, mens den 10-30 cm høje blomsterstilk bærer bitte små grønne blade og en tætblomstret, ensidig klase af blå eller rødlige blomster.
Vækstkrav: Wulfenia er bjergplanter, og nogle af arterne vokser bedst i en klippespalte, mens andre vokser på alpeenge eller i en skovbund. De foretrækker halvskygge og trives bedst, når de har det temmelig fugtigt om sommeren og tørt om vinteren. Alle arter af Wulfenia er velegnede til det alpine hus; men de kan være vanskelige at fremskaffe. Formeringen sker ved frø eller deling; frøplanterne bør tilbringe de første år af deres liv under glas.
Wulfenia carinthiaca kan med held dyrkes på et beskyttet sted i stenbedet, men trives bedst i et koldhus.
Arter:
Wulfenia amherstiana stammer fra Himalaya og har små, blålilla blomster i juni-juli. Den bliver ca. 20 cm høj, og blomsterstilken er bladløs.
Wulfenia baldaccii har man først ret sent fundet i de albanske kalkbjerge; den bliver 10-15 cm høj og bærer kun enkelte små blåviolette blomster i maj-juni.
Wulfenia carinthiaca har blålilla blomster på ca. 30 cm høje stængler i maj-juni. Det er en kraftig og frodig art og nok den bedste til et stenbed i Danmark; men alle Wulfenia-arter er liebhaverplanter, som kræver en særlig indsats.
Wulfenia orientalis fra Tyrkiet er en meget smuk art med mange store stilke i maj-juni. Den kan kun anbefales til alpint hus.
Wulfenia suendermannii er en vellykket krydsning mellem de to europæiske arter Wulfenia carinthiaca og Wulfenia baldaccii. Den er rigt blomstrende og kraftigtvoksende, og hvis den kan fremskaffes, kan det anbefales at forsøge den i stenbedet.