Xerophyllum er sammensat af græsk xeros = tør, og phyllon = blad, altså »den tørbladede«, og dette navn er meget betegnende for plantens smalle, græslignende, tørre grønne blade; asphodeloides = asphodeluslignende og hentyder til den høje, ranke blomsterstængel, som ender i en tæt, mangeblomstret, pyramideformet eller cylindrisk klase af hvidgule, duftende blomster. Planten kommer oprindelig fra Nordamerika.
Vækstkrav: Xerophyllum er ikke helt hårdfør hos os, men kan trives i koldhus eller som balje plante som en spændende og ganske flot fornyelse på terrassen. Der skal være et tykt drænlag af småsten eller knuste potteskår i bunden af baljen, som fyldes med en humusrig kompostjord, tilsat rigeligt med tørvemel, som holdes konstant fugtigt sommeren igennem. Sidst på efteråret lader man den-tørre ind, idet man fjerner blomsterstilken. Den vandes kun meget sparsomt vinteren igennem.
Formering: Xerophyllum kan formeres ved frø, som sås under glas, eller ved deling af den tykke, træagtige rodstok i det tidlige forår.