Væksten er busket, men ikke særlig kraftig. Bladene er yppige, matte og lysegrønne. Blomsterne er middelstore, runde, næsten kugleagtige i formen. Farven er ren mørkrosa, som efterhånden falmer til lysrosa. En god grupperose med rig blomstring. Ødelægges ikke af fugtigt vejrlig.
Forældresorterne er 'Red Dandy' x 'Peace', Forædleren R. Harkness & Co. Ltd., England 1967.