En ret svagtvoksende remontantrose med store, fyldte blomster, mørkrosa i knop, lysrosa som udsprunget med striber og pletter i hvidt og karminrosa. Den er opstået i en have i Rochester ved New York i 1891 som sort af sorten 'Archiduchesse Elizabeth d'Austriche'.