Laurbærtræet kendes herhjemme som små, indtil 2 m høje baljeplanter, der om sommeren kan trives i det fri, men om vinteren flyttes ind i et frostfrit rum. Det er en af de ældste kendte dekorationsplanter, hvis grene, kviste og blade anvendes til binderi, f.eks. til laurbærkranse, der er sejrens og udmærkelsens symbol. De stærkt aromatiske blade anvendes i konserves og i husholdningen som krydderi. Planten er stedsegrøn og har en kraftig grenstruktur og læderagtige blade, der kan tåle, at planten overvintre r på ret lysfattige steder.
Der findes et par arter, men kun den ægte laurbær (Laurus nobilis) er almindelig i kultur; den er vildtvoksende i Middelhavslandene og bliver der 10-15 m høj. Bladene er spredte, helrandede og bredt lancetformede. Blomsterne er enkønnede, gule og samlede i nøgler. Det dobbelte bloster er firtalligt. Hanblomsterne har 8-12 støvdragere, hvis støvknapper åbner sig ved klapper. Frugten er et sort bær.
Ægte laurbær (Laurus nobilis).
Pleje: Planten kræver en næringsrig jord og skal vokse i store krukker eller baljer. Den kræver en del næring i vækstperioden og bør tilføres gødningsvand i april-juli. Laurbærtræer kan beskæres og formes efter vækstperioden, dvs. straks før indflytning i hus om efteråret og senest, inden væksten igen begynder om foråret. Efter en eventuel omplantning bør beskæringen dog vente et år. Planterne vokser bedst i let halvskygge.
Formering: Ved frøformering sås frøet på bed, hvor småplanterne forbliver det første par år, hvorefter planterne skæres kraftigt ned; efter at nye skud er vokset frem, udvælges de bedste, der herefter får lov at danne de fremtidige planter.
Stiklinger tages af godt modne skud, ca. 15 cm lange, og der stikkes i grusblandet sand i hus og på undervarme. De rodfæstede stiklinger stilles med svag undervarme efter potning. Det følgende forår plantes de om, og hovedskuddet bindes op til en stok. Efter 3-4 ompotninger kan planterne flyttes over i de egentlige baljer eller krukker.