Sort morbær kommer fra Vestasien, hvor træet bliver indtil 12 m højt.
Morbærtræet var i kultur allerede omkring år 400 f.Kr. og blev af grækerne udbredt langs Middelhavets kyster. Herfra kom det til Nordeuropa i det 16. årh.
Sort morbær danner et tykt, lavstammet træ med en dekorativ krone af knudrede grene. Bladene kan være bredt ægformede med hjerteformet grund og 8-12 cm lange; men de kan også være 3-5-lappede. De er mørkegrønne, ru på oversiden og med korte, ret stive hår på undersiden. Sort morbær er enbo med ca. lem lange, hængende hanrakler og lidt længere, men oprette hunrakler. Blomsterne er ubetydelige; blomstringen falder i maj. Frugterne modner i august-september; de er 2-3 cm lange, sortrøde og har en sødlig, noget krydret smag. Det enkelte »bær« er sammensat af flere små stenfrugter; det er den opsvulmede, modne blomsterbund, der udgør den saftige del, som minder om et brombær. Den bør spises straks ved modenhed og tåler ikke længere transport. Anvendes som dessert eller til marmelade.
Sort morbær er et dekorativt træ med saftige, velsmagende stenfrugter (»morbær«). God til espalier på sydmur.
Vækstkrav: Sort morbær kræver veldrænet jord og rigelig næring.
Formering: Formeringen foregår ved frø, aflæggere eller stiklinger; men den almindeligste formeringsmetode er podning på grundstammer af hvid morbær.
Anvendelse: Kan plantes som solitærtræ på en plæne, bedst i fuld sol og i læ for de fremherskende vinde. Espalieret op ad en sydmur vil træet hurtigt give frugt; men de kraftige årsskud er vanskelige at styre ved opbinding til espalieret. I et stort koldhus eller i vinterhave er morbær velegnet. Sort morbær kan vokse på friland i landets mildeste egne; på Bornholm findes nogle 200-300 år gamle træer, og der er målt en stammeomkreds ved jorden på ca. 2m. Træerne led svært under isvintrene i begyndelsen af 1940rne men har trivedes godt siden. Et berømt morbærtræ står i haven ved Det kgl. Bibliotek i København; det blev plantet på Christian IVs tid ved den gamle orlogshavn.