Ordet lavendel har sin oprindelse i det latinske lavo = at bade; man mener, at planten har fået sit navn, fordi de gamle romere brugte at parfumere deres badevand med lavendel; angustifolia betyder smalbladet. Lavendel finder man ikke blot i Middelhavsegnene, men i et stort område fra De Canariske Øer til Indien. Specielt i Sydfrankrig er der store arealer med lavendel, og her dyrker og høster man planterne til parfumeindustrien. I byen Gap afholder man hvert år i august en lavendelfest. Lavendel er en grågrøn, aromatisk duftende, 30-60 cm høj halvbusk med smalle blade, der er tilbagerullede i randen. De små læbeblomster, der sidder i endestillede, akslignende stande, er lavendelblå hos arten, men der findes havesorter med andre farver. Lavendel har været meget anvendt til lave hække langs havegange eller omkring et rosenbed; men den kan også bruges som stenbedsplante, i et staudebed eller tætplantet som buskads. I nærheden af en terrasse kan man have megen glæde af den fine duft.
Lavendel kan måske godt virke lidt gammeldags, men heldigvis lader det ikke til, at den nogen sinde går af mode.
Vækstkrav: For at få en tilfredsstillende blomstring skal lavendel vokse i fuld sol. Den kan trives i al slags jord, blot denne ikke er for fugtig, men den foretrækker en let sandmuld. Efter afblomstringen kan planterne formes ved klipning, men man skal ikke skære ældre planter for stærkt tilbage, da de kun skyder sparsomt fra gammelt træ. Så er det bedre at plante dem om med nogle års mellemrum og sætte dem dybere end før, da de let danner nye rødder på det stykke, der kommer under jorden.
Formering: Arten kan formeres ved frø, men i reglen foretrækker man at formere lavendel ved stiklinger, der skæres som urteagtige skud i maj og stikkes i let jord under glas.
Sorter: 'Alba' har hvide blomster og 'Rosea' lyserøde. 'Munstead Dwarf' er en lav, tidligtblomstrende sort med blå blomster, mens 'Hidcote' er en meget kompakt form med dybviolette blomster i juli.