Slægtsnavnet Taxodium kommer af græsk taxos = taks og eidos = udseende og hentyder til ligheden med taks. Sumpcypres trives godt her i landet, hvis den vokser på et beskyttet sted. Planten hører hjemme i den østlige del af Nordamerika og vokser bl.a. ved flodbredder og i sumpe ved Mississippi. På sådanne fugtige steder udvikler træet ånderødder, der som »knæ« rager op over vandspejlet og herved tjener som åndingsorgan. I hjemlandet bliver højden ca. 40 m. Væksten er kegleformet, og barken er rødbrun og trævlet. Veddet, der har en gråbrun kerne, er af stor værdi som bygningstømmer. Sumpcypres udvikler både langskud og strakte kortskud med nåle. Træet er løvfældende og fælder sammen med nålene også kortskuddene hvert år. Nålene er bløde, ved udspringet i juni lyst grønne, senere mørkere grønne og før løvfaldet i oktober-november røde. De runde kogler er først grønne, senere purpurfarvede. Anvendelse: Sumpcypres er et dekorativt og smukt træ; men det er pladskrævende og egner sig derfor bedst til større haver og parker. Det kan trives på mindre fugtig bund, men vil da aldrig udvikle de karakteristiske og morsomme »knæ«.
Sumpcypres (Taxodium disrichum) med den karakteristiske, brede stammebasis anvendes i hjemlandet, Nordamerika, til husbyggeri.
Sumpcypres (Taxodium dislichum) bliver her i landet ca. 20 m høj.