Blåsvingel - undertiden kaldt »blåt bjørnegræs« - har smukke, blågrønne blade og stængler, der danner 15- høje, meget tætte og noget stikkende tuer. Det er en europæisk plante, som har vundet stor udbredelse, både fordi den er meget hårdfør og villigt breder sine halvkugleformede tuer både i god og dårlig jord og endda meget gerne i stærk sol, men også fordi den danner et ualmindelig smukt stedseblåt bunddække, der for eksempel er velegnet som baggrund for stærktfarvede, forårsblomstrende løgplanter som krokus og tulipaner. Kan man ikke have sine gule krokus i fred for gråspurvene, hjælper det endda undertiden at plante dem mellem tuer af blåsvingel. I et stenbed eller en plantemur skaber blåsvingelen rolige oaser mellem andre stenbedsplanter, og det er uhyre sjældent, at der er vanskeligheder ved at få den til at trives.
Blåsvingel er særlig velegnet til tør, sandet jord og på plantemure.
Andre arter: Der findes omkring hundrede Festuca-arter over hele verden - den almindelige rødsvingel, som vi bruger i græsplæner , er en af dem men de fleste af de dyrkede arter anvendes som prydgræsser. Fåresvingel (Festuca ovina) (ovis = får) danner tætte tuer, der bliver 20-- høje. Blade og stængler er blålige, og den blomstrer i maj-juli med aks af samme farve.
Gletschersvingel (Festuca glacialis), der stammer fra Pyrenæerne, bliver kun 10-- høj. Den danner små grågrønne tuer, der dog kan vokse sammen til tætte tæpper. Den foretrækker en noget fugtigere vokseplads end de øvrige arter og trives fint i skygge.
Regnbuesvingel (Festuca amethystina) er en meget finbladet art fra Sydøsteuropa. Dens blågrønne blade er omkring lange, og når planten vokser til, lægger de sig tit i elegante buer ud til alle sider. Blomsterstænglen bliver omkring høj og bærer et noget nikkende, mørkviolet aks. Den blomstrer i juni. Sorten 'Aprilgriin' bliver tidligt grøn og har en friskere bladfarve.
Vækstkrav: Festuca-arterne er ikke vanskelige, men foretrækker i almindelighed en let, sandet jord og en tør, solrig vokseplads. De opformeres lettest ved deling om foråret, og man kan om nødvendigt dele dem op i meget små planter.
Se også Bjørnegræs.
Blåsvingel, bjørnegræs og andre tørketålende prydgræsser plantes om foråret. De vokser radiært ud til alle sider fra midten af planten, som tørrer ind og dør bort. Plan! derfor om hvert tredje år, og del den gamle plante i mange småplanter. Vand grundigt efter plantningen.