Almindelig havre (Avena sativa) dyrkes ligesom vore tre andre vigtige kornarter, byg, hvede og rug, som enårig kultur. Havren adskiller sig fra de øvrige ved at have en topformet blomsterstand med hængende småaks af 2-3 blomster, omsluttet af yderavner og dækblade, der ofte har en knæbøjet stak. Bestøvningen sker ved selvbestøvning; men der kan være mulighed for fremmedbestøvning, idet blomsterne åbner sig ganske meget. Ved tærskning følger dækbladene med kornet. Der findes flere forskellige havre-arter, men kun almindelig havre har betydning som kornart her i Norden. Det er den sidst tilkomne af de fire kornarter; men man kender dog ikke dens oprindelse. Den er fundet i affaldsdynger ved udgravning af de schweiziske pælebygninger, og den er kendt i Danmark fra bronzealderen. Planten kan vokse på meget forskellig jord, og frøene indeholder mere fedtstof end de øvrige dyrkede kornarter. Kornet anvendes især til dyrefoder. Som menneskeføde spiller havre ikke nogen større rolle, selvom havregryn anses for at være både letfordøjelige og nærende.
Havre kan anvendes til vinterens fugleneg.
Flyvehavre (Avena fatua) er enårig og blomstrer i juni-august. Planten bliver indtil 120 cm høj med brede blade og en stor, udbredt top med hængende småaks med stakke. Den afviger fra almindelig havre ved blomsterne, der alle bærer en stak, samt ved de rustbrune hår, der sidder på småaksenes dækblade. I modsætning til den dyrkede havre falder kornene af ved modenhed; flyvehavrens korn spreder sig derfor meget let, og planterne skal fjernes i tide inden modning, hvor de vokser som ukrudt i de dyrkede havremarker. Der findes en særlig lov, som påbyder bekæmpelse af flyvehavre.
Gold havre (Avena sterilis) er vildtvoksende i Middelhavslandene. Planten bliver ca. 60 cm høj og har en stor åben top med lange, snoede stakke fra de to nederste blomster i småaksene. Planten er enårig og dyrkes i haver som et sirgræs, der anvendes både i friske og i tørrede buketter. Til tørrede buketter bør græsset skæres af på et tidligt stadium for ikke at tabe kornene. Frøet sås i marts-april på blivestedet, bedst i læ og i fuld sol.
Steppegræs (Helictotrichon sempervirens) er et værdifuldt prydgræs, som er i nær slægt med havre; botanikerne kaldte det tidligere Avena sempervirens. Se artiklen Steppegræs.
Havre har været meget anvendt i folkemedicinen i gamle dage: mod opkastninger, hovedpine og svimmelhed, idet melet »tørrer hjernen", som det siges af Christiern Pedersen i 1533.
Brændt havremel i honningvand er godt mod kronisk hoste, ifølge Henrik Smiths lægebog 1546.