Skive-kamille stammer fra de centralasiatiske stepper, hvorfra planten blev indslæbt til Europa engang i 1800-tallet. I Danmark forekom den første gang i 1852, forvildet fra Københavns botaniske Have. Senere er den indslæbt til havnebyer, hvorfra den med næsten eksplosionsagtig fart spredtes over det ganske land. Den føres især rundt med tog, biler og fodtøj og er nu en af vore mest almindelige ukrudtsplanter.
Særlig køn er den ikke. Den er enårig, 20 cm høj, glat og stærkt forgrenet. Bladene er dybt fjersnitdelte med linjeformede flige. De smudsigt-gule kurvblomster sidder på et kegleformet blomsterleje, og der er ingen randkroner. Planten lugter stærkt krydret og blomstrer fra juli til september. I mangel af den »ægte« vellugtende kamille kan skivekamillens blomster anvendes til »kamille-te«.
I køkkenhave og blomsterbede er skivekamillen let at udrydde ved håndlugning eller hakning. Planterne bør samles sammen, så de oplugede planter ikke på ny slår rod, for eksempel i fugtigt vejr.
Skivekamillens kimplanter med de findelte blade kan være vanskelige at skelne fra kimplanterne af almindelig røllike, agergåseurt, grå bynke, gul okseøje og de øvrige kamillearter. Men da alle de nævnte er ukrudtsplanter, betyder bestemmelsen af dem ikke så meget. De skal alle luges bort.
--