I gamle dage var den gule okseøje et ubehageligt ukrudt i marker med vårsæd og roer, hvor der ikke var kalket tilstrækkeligt. Planten er en kalkplante, der anvendes som indikator for kalkfattig jord.
Med forbedrede dyrkningsmetoder er de »onde urter« blevet mere sjældne og træffes måske mest i marker med ærter, roer og kartofler.
Som haveukrudt har planten ingen større betydning. Den er nem at udrydde, da den er enårig. Frøene kan dog bevare spireevnen i flere år. Planten bliver mellem 20 og 50 cm høj. Den har glatte, blågrønne, grenede stængler, og bladene er lancetformede, tandede i randen og blågrønne. Både skiveblomster og randblomster er gule og lyser op på lang afstand. Blomstringen finder sted i juni, juli og august.
Okseøje udryddes ved omhyggelig lugning i køkkenhavens bede, eller hvor planterne ellers spirer frem.
--