På næringsfattig jord og på fugtige steder, hvor man træffer frøer og padder, findes også padderokken.
Det er en mærkelig og primitiv plante, hvis »forfædre« i kultidens udstrakte skove dannede grundlaget for nutidens stenkulslejer.
Under jorden udvikler padderokken et rigt forgrenet net af sorte, trådlignende udløbere, som kan spores helt ned i to meters dybde. Udløberne kan udvikles så kraftigt, at de på marker med høj grundvandsstand helt kan tilstoppe drænrørene.
Tidligt forår skyder padderokkens formeringsskud frem. De består af 15 cm ugrenede, gulbrune stængler, som foroven afsluttes med et 2 cm højt aks, af form som en håndten eller rok. Akset består af sporehuse med millioner af pulverfine sporer, der spredes med vinden.
Efter »afblomstringen« skyder de grønne, vegetative skud frem. De bliver 20-30 cm høje og bærer kransstillede, vandrette grene, omtrent som et lillebitte juletræ.
På vandlidende jorder er padderok meget almindelig, men forsvinder, når jorden er blevet godt drænet og kultiveret. Rigelig gødning til kulturplanterne bevirker også, at padderokkerne går ud.
På udyrkede arealer. kan man komme padderokkerne til livs ved sprøjtning med 10 gram natriumklorat pr. kvadratmeter.
Under mindre forhold vil hyppig afhugning af den grønne top kunne holde ukrudtet nede.
--