Naturstyrelsens sortliste over uønskede planter
- Almindelig bukketorn ( Lycium barbarum )
- Aks-bærmispel ( Amelanchier spicata )
- Bjergfyr (Pinus mugo spp. dog ikke fransk bjergfyr ( P. mugo
var. rostrata eller P. uncinata ))
- Bynke-ambrosie ( Ambrosia artemisiifolia )
- Canadisk bakkestjerne ( Conyza canadensis )
- Canadisk gyldenris ( Solidago canadensis ) og sildig
gyldenris ( Solidago gigantea )
- Glansbladet Hæg ( Prunus serotina )
- Have-guldnælde ( Lamiastrum galeobdolon )
- Japansk hestehov ( Petasites japonicus )
- Japansk pileurt ( Fallopia japonica ) og
Kæmpe-pileurt ( Fallopia sachalinensis )
- Japansk x Kæmpe-pileurt ( Fallopia x bohemica )
- Klitfyr eller Contortafyr ( Pinus contorta )
- Kæmpe-balsamin ( Impatiens glandulifera )
- Kæmpe-bjørneklo ( Heracleum mantegazzianum )
- Mangebladet lupin ( Lupinus polyphyllus )
- Pastinak ( Pastinaca sativa )
- Rynket rose ( Rosa rugosa ) eller Kamtchatka-rose
( Rosa kamtchatica )
- Rød Hestehov ( Petasites hybridus )
- Småblomstret balsamin ( Impatiens parviflora )
- Stor tusindstråle ( Telekia speciosa )
Kilde: Naturstyrelsen
Naturstyrelsen vil nu udrydde hybenrosen i danske
naturområder. Det skyldes, at den ellers så yndige blomst er en såkaldt invasiv
art, som breder sig på bekostning af andet naturligt planteliv i Danmark.
Imidlertid er hybenrosen langt fra den eneste plante, som
ikke er velkommen i den danske natur. Faktisk optræder der adskillige planter
på Naturstyrelsen såkaldte Sortliste.
Sortlisten er en oversigt over planter, der anses for meget
invasive - og dermed uønskede i Danmark. Planterne behøver desuden hverken være
giftige eller farlige for at lande på listen, men derimod deres dominans og
ophav.
Det er helt essentielt at huske på, at for eksempel
hybenrosen kke hjemmehørende i dansk natur, og den kvæler alle andre former for
plantevækst. Derfor vil vi forsøge at bekæmpe den intensivt, ligesom vi har
gjort med for eksempel bjørnekloen, som også er en invasiv planteart.
Og netop bjørnekloen er fast inventar på skurkelisten, hvor
blandt andet pastinak og gyldenris også optræder.
Du kan se et lille udpluk af listen herunder.
Kæmpebjørneklo
Kæmpebjørnekloen stammer oprindeligt fra Kaukasus, men blev indført i
danske botaniske haver i 1830'erne. I de seneste årtier har kæmpebjørnekloen
imidlertid bredt sig eksplosivt i den danske natur, hvor den er ekspert i at
fortrænge andre planter.
Kæmpebjørnekloens saft er giftig, og man skal derfor undgå
hudkontakt med planten.
Kæmpebjørnekloen er som den eneste invasive plante omfattet
af en lovgivning, hvor kommuner kan pålægge private haveejere at bekæmpe den.
Gyldenris
Den har måske nok en smuk gul farve, men lig kæmpebjørnekloen er gyldenris
en stærkt dominerende planteart, som fortrænger alle andre planter i sin
nærhed. Herhjemme er både canadisk gyldenris og sildig gyldenris betragtet som
uønsket.
I dag findes de to arter af gyldenris spredt over hele
Danmark, hvoraf sildig gyldenris er den mest almindeligt forekommende.
Begge arter gyldenris danner tætte bestande, hvor ingen
andre planter har mulighed for at slå rod. Planterne har en stærk
formeringsevne, og er de først er til stede, spreder de sig hurtigt og
udkonkurrerer oprindelige plantearter. Gyldenris kan desuden muligvis forårsage
høfeber.
Gyldenris stammer fra Nordamerika og kom til Danmark i 1866.
Pastinak
Denne rodfrugt er måske nok velsmagende og rig på vitaminer, men
pastinakken er ildeset i dansk natur. Den stammer oprindeligt fra Sydeuropa,
men blev i middelalderen indført herhjemme som foderplante af danske munke.
Der er eksempler på, at bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo har
ført til, at pastinakken efterfølgende har overtaget området.
Pastinakken er ofte en flygtning fra danske køkkenhaver, men
er også meget almindelig i blandt andet grøftekanter. Pastinakken indeholder
desuden giftstoffer, der i kombination med sollys kan give vabler og udslet på
huden.
Rød hestehov
Denne planter stammer fra Syd- og Centraleuropa, men kom til Danmark som
lægeplante i middelalderen. Her blev de knuste blade blandt andet anvendt mod
pestbylder og sår.
I dag er rød hestehov et meget almindeligt syn på Sjælland,
Fyn, Lolland, Falster og Møn, hvor den kan være totalt dominerende.
Rød hestehov vokser særligt på lerede og gerne fugtige
steder. Den er almindelig langs veje og især langs med vandløb og søer.
Rød hestehov er desuden uønsket i Danmark, da jorden, hvor
den vokser bliver fritlagt, når planten visner om efteråret. Denne blotlægning
af jorden kan blandt andet skabe erosion langs vandløb.