Logo

Persille - Petroselinum crispum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder


Persille - Petroselinum crispum

Persille er vildtvoksende i Middelhavs­landene; den har været dyrket i mere end 2000 år og er således en meget gammel kulturplante.

Den dyrkede persille kan inddeles i to grupper, kruspersille og rodpersille. Kruspersille, hvis blade anvendes som krydderi, har en ret tynd rod. Det første år dannes en roset af langstilke­de, dobbelt fjersnitdelte, oftest stærkt krusede blade. Rodpersille, hvis pæle­rod anvendes som suppeurt, har blan­ke, fjersnitdelte blade, der ikke kru­ser. Begge typer udvikler det 2. år en meterhøj, rigt forgrenet blomsterstand med grønlighvide blomster i flade skærme.

 
Vækstkrav: Planten udvikles bedst i en næringsrig, ikke for tør humusjord. Tilførsel af staldgødning om efteråret inden forårssåningen kan suppleres med kvælstofgødning efter behov i vækstsæsonen. Tilføres kunstgødning alene, gødes jorden om efteråret med kali og superfosfat; ved såning samt et par gange i løbet af vækstperioden gives kalisalpeter. I tørre perioder vandes.

 
Pleje: Frøet sås i april-maj for tidlig høst, og ønskes overvintrende planter, sås i begyndelsen af juli. Sådybden skal være ca. 1 cm, og jorden tromles eller bankes til. Planterne udtyndes til ca. 10 cm's afstand efter fremspiring, mens planterne endnu er ganske spæde, for at undgå angreb af gulerodsfluens lar­ver, der gnaver i rødderne, hvorved planterne visner.

 
Anvendelse: Kruspersille er velegnet som kantplante, og blot en kant på et par m er tilstrækkelig til at dække en families behov. Rodpersille sås i ræk­ker i køkkenhaven; rødderne graves op i oktober og opbevares i sand i kælderen.

 
Persille - Petroselinum crispum
Kruspersille har stærkt krusede, dobbelt fjersnitdelte blade.

 
Sorter: Der findes mange kruspersille­sorter, der varierer i bladmængde, far­ve og mere eller mindre stive stilke. 'Bravour' er middelkraftig, mørke­grøn, storbladet og stivstilket; 'Darki' er middelkraftig, ret mørkegrøn, med store enkeltblade og stivstilket. 'Deli­kat' er tætløvet og frisk grøn. 'Ekstra Moskruset' er en gruppe med mange sorter, der varierer i farve fra lysere til mørkere grøn. 'Regina' er ret lysegrøn meget fliget og velegnet til overvin­tring.

 

Rodpersillesorter er 'Bardowicker' med lang, glat, ret slank rod uden forgreninger, og 'Berliner', halvlang, med kegleformet rod. Rodpersilles løv kan i lighed med kruspersilles anven­des som krydderi.


Gode opskrifter med persille:

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (12 stemmer)
Siden er blevet set 4.377 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her