Hestebønne eller valsk bønne er vildtvoksende i Europa og Sydvestasien i modsætning til havebønne, der stammer fra Amerika. Hestebønne har været dyrket siden oldtiden og er påvist i forhistoriske kulturlag i landene omkring Middelhavet. Den anvendes stadig som køkkenurt i mange lande, men dyrkes kun sjældent her i landet. Planten er enårig, opret, ca. 75 cm høj. Bladene er ligefinnede med lille brod; småbladene bliver indtil 8 cm lange og er ovale. Blomsterne, der sidder 1-5 sammen i bladhjørnerne, er store; farven er hvid med undtagelse af en mørk plet på de kronblade, der hos de ærteblomstrede kaldes vingerne. Bælgen er grov, først kødet, senere næsten læderagtig; i hver bælg findes 2-6 store, uregelmæssigt ægformede frø.
Vækstkrav: Planten trives bedst i velgødet, ret svær jord. Den er hårdfør og nem at dyrke.
Pleje: Frøet sås på blive stedet i 5 cm's dybde i rækker med 50-60 cm's afstand, og småplanterne tyndes ud til 15-20 cm's afstand i rækken. Til spisebrug høstes bælgene, mens frøene endnu er bløde.
Sorter: Som køkkenurt foretrækkes sorter med hvide eller grønne frø.
Hestebønne (Vicia faba) har smukke hvide blomster og grove, kødede bælge.