Jordskok har fået sit navn efter de underjordiske stængelknoldes duft og smag, der minder om artiskokkens spiselige blomsterbund. Planten er vildtvoksende i Nordamerika og har antagelig siden gammel tid været brugt af indianerne. I det 17. årh. kom den til Europa og har siden været dyrket, dels som køkkenurt, dels som foderplante. Jordskok er en staude med korte, underjordiske udløbere, i hvis spidser de uregelmæssige stængelknolde udvikles. Planten bliver indtil 2 m høj. Stænglen har ru hår og modsatte eller spredte, ret store blade. Blomsten udvikles kun sjældent; den minder om en lille solsikke.
Det er jordskokkens stængelknolde, der spises.
Jordskok bliver indtil 2 m høj. Den blomstrer sjældent her i landet.
Vækstkrav: Knoldene udvikles bedst i en let jord. Kan vokse på samme sted i flere år, men giver større udbytte, dersom alle knolde graves op hvert efterår.
Pleje: I marts-april lægges middelstore knolde i ca. 15 cm's dybde og med afstanden 70 x 40 cm. Toppen skæres bort i august, og knoldene graves op i oktober-november og opbevares i sand vinteren over.
Anvendelse: Knoldene er næringsrige og indeholder inulin og rørsukker.