Karpaterklokke stammer fra Karpaterne, hvor den vokser mellem kalk klipper, men den har meget længe været i kultur, og de dyrkede sorter udvikler sig nu langt bedre end de vildtvoksende planter. Blomsten er en stor, åben klokke med sambladet krone - dvs. at de fem kronblade er sammenvoksede; der findes sorter med hvide, blå, lyslilla, mørklilla og lavendelblå blomster. Stængelbladene er lancetformede, rodbladene langstilkede, takkede og æg-hjerteformede. Efter nogle år på samme sted virker planten som en tæt, lille busk.
Karpaterklokke er en rigtblomstrende stenbedsplante med blomster hele sommeren.
Vækstkrav: Karpaterklokke vokser villigt i næsten al havejord, blot den ikke er for våd eller sur. Den foretrækker dog en veldrænet, kalkholdig jord og egner sig derfor især godt til stenbedet. I forgrunden af et staudebed er den også anvendelig, og man ser den undertiden brugt som kantplante. I naturen vokser den mest i halvskygge, men havesorterne foretrækker sol. I blomstringstiden er karpaterklokke helt dækket af blomster, så man ikke kan se de grønne blade. Senere vælter stænglerne, tynget af de mindre smukke frøkapsler. Hvis disse fjernes, får planten sin smukke pudeform igen.
Formering: Karpaterklokke formeres let ved frø, som udsås om foråret, men sorterne bør formeres ved deling eller stikling.
Sorter: 'Alba' og 'White Star' er hvide, 'Karl Foerster' lyseblå, 'Karpaterkrone' og 'Chewton Joy' lavendelblå, mens 'Isabel' og 'Koboltglocke' er blåviolette. Se også artiklen Klokke.