Malurt har fra gammel tid været anvendt som lægeplante og krydderurt. I
store mængder er den skadelig. Af de tørrede blade og blomstrende toppe udvindes en æterisk olie, malurtdråber, der anvendes mod appetitløshed og mavesmerter. På tysk kaldes planten for Wermut, og den har især i
Sydeuropa gennem tiderne været brugt i vin og brændevin, hvorved bl.a. fås vermouth, absint og pernod. Det er især blade og knopper, der er aromatiske og anvendes, og en enkelt gren i vin eller snaps i få dage giver en fin, bitter smag.
Malurt er en 80-120 cm høj staude eller halvbusk, der er sølvgrå af tiltrykte hår; bladene er linje-lancetformede, flere gange fjersnitdelte og med butte afsnit. De mange kurvblomster er kortstilkede og er samlet i store, rigtforgrenede toppe; blomsterne er gullige. Planten er vildtvoksende i Europa og Asien.
Malurt er en dekorativ plante, der pynter i et staudebed.
Vækstkrav: Planten stiller ingen krav til jorden og er meget nøjsom. De aromatiske stoffer kommer bedst til deres ret, når planten vokser i fuld sol i en let, sandblandet jord.
Pleje: Formering ved frø sker i det tidlige forår, hvor frøet sås på blivestedet; småplanterne udtyndes til ca. 40 cm's afstand. Formering kan også ske ved deling af ældre planter i det tidlige forår.
Anvendelse: Som krydderurt, i altankasse og staudebed. Tidligere anvendtes den i folkemedicinen, udvortes mod opsvulmede fødder, indvortes mod mavebesvær m.m.