Pastinak er vildtvoksende i Danmark, hvor den kan findes langs veje og i enge. Den er en meget gammel kulturplante, der tidligere blev anvendt i stor udstrækning, men senere blev fortrængt af gulerod og kartoffel. Planten er to-årig. Det første år udvikles en kødfuld pælerod, den spiselige del, hvis overflade er gulligbrun med mørkere ringe; det indre er hvidligt med en aromatisk-sødlig smag. Bladene er fjersnitdelte med ret store, ægformede småblade, der har skinnende grøn overside. Det andet år udvikles en 80- 150 cm høj blomsterstand med mange, gule blomster i en stor, flad skærm.
Pastinak (Pastinaca sativa) med de gule skærme ses ofte på vore grøftekanter, men er desuden en fin køkkenurt.
Anvendelse: Giver en fin smag i supper og anvendes fortrinsvis som suppeurt.
Vækstkrav: Planten er meget sund og holdbar. Den trives bedst i en humusrig, lerholdig jord, hvor der er tilført kali, superfosfat og salpetergødning.
Pleje: Frøet spirer ret langsomt, i løbet af 18-25 dage; det sås i april i rækker med 50 cm's afstand og dækkes med kun ½ cm jord. De unge planter tyndes ud til ca. 10 cm's afstand, og rødderne kan forblive i jorden vinteren over uden at tage skade; men de kan ind høstes fra september-oktober og opbevares i en kælder.
Sorter: 'Lang Pastinak' har indtil 16 cm lange, kegleformede rødder; 'Halvlang Pastinak' har indtil 10 cm lange, noget tykkere rødder.