Erantis er den første, rigtige forårsbebuder.

 

Oversigt for februar (klik på det du ønsker)

Aktuelle planter

Havearbejdet generelt

Arbejde med jorden

Arbejde med planterne

Plantebeskyttelse

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

Ekstra

 

Aktuelle planter

 

Pebertræ (Daphne mezereum)

 

Alperose (Rhododendron praecox).

 

Vintergæk (Galanthus nivalis)

 

Vårlyng (Erica carnea 'Vivelli')

 

Krokus (Crocus tommassinianus)

 

Myrtekrukke (Pernettya mucronata)

 

Troldnød (Hamamelis mollis 'Nina')

 

Vinterjasmin (Jasminum nudiflorum)

 

Erantis (Eranthis hiemalis)

 

Træer og buske i blomst

Alperose, lillarosa (Rhododendron praecox)

Kejserbusk, rosa (Viburnum fragrans)

Pebertræ, rød, hvid (Daphne mezereum)

Troldnød, gul (Hamamelis mollis)

Troldnød, rød (Hamamelis japonica)

Vinterjasmin, gul (Jasminum nudiflorum)

Vårlyng, rosa (Erica carnea 'Winter Beauty')

 

Træer og buske med bær

Glasbær, violette bær (Callicarpa giraldiana)

Ildtorn, røde, orange og gule bær (Pyracantha coccinea)

Kristtorn, røde bær (Ilex pyramidalis)

Myrtekrukke, hvide bær (Pernettya mucronata 'Alba')

Myrtekrukke, røde bær (Pernettya mucronata 'Coccinea')

Vinterbær, røde bær (Skimmia japonica)

Vinterlue, røde bær (Stranvaesia davidiana)

 

Stauder

Grøn nyserod, gulgrøn (Helleborus viridis)

Julerose, hvid (Helleborus niger)

Løg og knolde Erantis, gul (Eranthis hiemalis)

Erantis, gul (Eranthis tubergenii)

Krokus, orangegul (Crocus ancyrensis)

Krokus, hvid/purpur (Crocus biflorus)

Krokus, hvid/purpur (Crocus candidus)

Krokus i hvide, gule og lyseblå sorter (Crocus chrysanthus)

Krokus, lilla/gul (Crocus imperati)

Krokus i blå, purpur og violette sorter (Crocus tommasinianus)

Tyrkisk vintergæk, hvid (Galanthus elwesii)

Vintergæk, hvid (Galanthus nivalis)

 

Dæk de mest frostfølsomme planter med granris, som holder på sneen. Lad granrisene blive liggende, til nålene er faldet af om foråret.

Gå til toppen

 

Havearbejdet generelt

 

Februar er normalt vor koldeste vin­termåned, hvor sneen, blæsten og frosten sætter naturlige grænser for vores aktiviteter i haven. Men når vejret tillader det, er der mange gøre­mål i selv den mindste have. De væsentligste arbejder drejer sig især om kampen mod sne og frost, beskæring og udtynding af træer og buske, klip­ning af hække samt jorddækning.

 

Snearbejdet i haven bør begrænses til at fjerne den tunge, våde tøsne fra grene og stammer, som risikerer at knække, når sneen får lov at blive liggende. Snerydning i havegange og indkørsler bør aldrig ske ved saltning eller anvendelse af salpeter, som ved nogle få minusgrader kan få is eller sne til at smelte. Skovl og kost er de bedste og mest ufarlige metoder til fjernelse af sneen.

Beskæring er et kapitel for sig. Egentlig bør man ikke plante så kraf­tige buske eller træer i haven, at man må begrænse deres størrelse med saks og sav. Hvis de træagtige planter generer færdslen i haven, eller de ge­nerer andre planter i haven, så er det bedre helt at rydde en eller flere af planterne.

 

Ved beskæring opnår man i reglen kun en riset og uskøn vækst hos de behandlede planter, og de mange snitsår giver sygdomme og skadedyr mulighed for at trænge ind i planter­ne og ødelægge dem. For resten er udtrykket beskæring egentlig helt forkert. Beskæring skal man faktisk kun anvende, når det drejer sig om frugt planter (espalieræbler og -pærer, fersken og vinranke), som man ved beskæringen pirrer til at danne dværgskud og frugtknopper. Al an­den 'beskæring' er snarere en udtyn­ding af grene og kviste for at give det enkelte træ eller den enkelte busk en mere åben og lys krone. Og så er der naturligvis den 'forebyggende' beskæring eller udtynding, hvor man fjerner sygdoms-angrebne eller knækkede og sårede skud.

 

Jorddækning kan man, fortsætte med, når havejorden ikke er dækket med sne. Al nøgen, ubevokset jord bør dækkes med findelt kompostjord, med tørvemel eller barkflis. Man kan også selv fabrikere dække­materialer af fintskårne grene og kviste. Dækkematerialet omdannes ef­terhånden til muld og forbedrer altså havejorden.

 

Vinterdækning af havens planter

 

Plader af glas eller gennemsigtig plast kan skærme mod for meget fugtighed.

 

Et lag af kompostjord eller bark flis kan beskytte sarte blomsterløg.

 

Visne blade eller barkflis kan i lang tid hindre, at jorden fryser eller udtørrer.

 

Grangrene om sarte stedsegrønne, skærmer mod den tidlige vintersols skarpe stråler.

 

Hos okulerede roser er det vigtigt at beskytte podestedet mod frost og udtørring. 

Gå til toppen

 

Arbejde med jorden

 

Kompostbunken: Når vejret tillader det, kan kompostbunken omstikkes. Læg det friske affald i bunden og dæk det med ældre, mere forrådnet haveaffald.

 

Topdressing: Den ubevoksede jord mellem stauder, roser og buske dæk­kes med findelt kompost, barkflis el­ler enhedsjord. Det holder på fugtig­heden og fremmer mikroorganismer­nes udvikling.

 

Gødskning: Arealerne i både prydha­ve og nyttehave kan gødes med 5 kg handelsgødning pr. 100 m². Gødsk­ningen bør kun ske en gang i løbet af vinteren.

 

Vanding: I tøperioder vandes de stedsegrønne buske, især rododen­dron og andre surbundsplanter, til erstatning for det vand, som fordam­per fra bladenes overflade.

Gå til toppen

 

Arbejde med planterne

 

Såning: Sidst på måneden kan man så frø af sommerblomster og køkken­urter med lang udviklingstid, bl.a. sommerbegonie, petunie, jernurt og tomater. Sås i kasser i vindueskar­men.

 

 

Gartneri i vindueskarmen: Med nogle kasser eller skåle af træ eller plast kan man lave et lille formerings-gartneri indendørs. Her sås alle de urter og blomsterplanter, som man vil give en god og tidlig start. Plastlåg eller plastfolie over kasserne sørger for, at jord og planter kan holde på fugtigheden.

 

Stikning: Stiklinger kan tages af pelargonier og andre flerårige sommerblomster, som er overvintret indendørs i en kølig, men frostfri vindueskarm.

 

Forspiring: Læggekartofler kan lægges til forspiring i et enkelt lag i kasser, som stilles køligt, men naturligvis frostfrit og så lyst som muligt.

 

Opbinding: Forny opbindingen af slyng- og klatreplanter, hvor vinterstorme og snetryk har ødelagt opbindingen.

 

Udtynding: Tætte kroner på især pære- og æbletræer udtyndes, så der kommer lys og luft ind til alle grene og knopper. Prydbuske, som vil blomstre på dette års nye skud, kan ligeledes udtyndes nu. Vent derimod med udtynding og beskæring af buske, hvis blomsterknopper blev dannet sidste sommer. De skal først beskæres efter afblomstringen.

 

Beskæring: Begræns beskæring af både prydplanter og frugtplanter til det mindst mulige. De fleste planter trives bedst ved en naturlig udvikling af grene og kviste. Kun espalierfrugttræer må formes ved beskæring af dværgskud og ved bortskæring af generende langskud.

 

Den tunge og våde tøsne kan deformere eller ligefrem knække grenene på mange buske, især de stedsegrønne. 

Gå til toppen

 

Plantebeskyttelse

 

Vinterdækning: Dækning med gran­ris og halmmåtter er særlig vigtig i senvinteren med stærk sol om dagen og påfølgende nattefrost.

 

Snearbejde: Fjern tung tøsne fra især de stedsegrønne buske. Brug aldrig salt til optøning af is i haven eller langs hække. 

Gå til toppen

 

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

 

Græs: I en snefri periode kan man topdresse græsplænen allerede nu. Hertil kan man anvende en let kompostjord, findelt tørvemel eller enhedsjord. Jorden drysses ud over plænen i et par cm tyndt lag og fordeles jævnt med en gummi- eller vifterive. Det skal rives ned mellem græsstråene og må ikke ligge i klumper oven på græsplanterne.

 

På denne årstid er der også god tid til at få efterset og evt. repareret haveredskaberne. Ikke mindst plæneklipperen er det vigtigt at få i orden. Knivene skal slibes, hvad enten det er en håndmaskine eller en motordrevet plæneklipper. Den skal også smøres, så den er klar, når græsklipningen går i gang i april eller maj.

 

Hække: Skelhækkene kan stadig klippes. Husk at redskaberne skal være skarpe og velslebne, så kvistene ikke rives af hækkene, men klippes af med et glat snit. Elm, hyld og løn er ukrudtstræer, som let breder sig ved selvsåning i haven. Inde i de tætte hække får den slags planter ofte et fristed, fordi man sjældent bemærker dem, før de er store og kraftige. Så kan de være vanskelige at luge væk, for de skal jo op med rod. Pas derfor på ved vinterklipningen af hækken ikke kritikløst at klippe top eller si­der af det lille elmetræ eller hyldebusken. Disse vil blot brede sig yderli­gere efter klipningen på bekostning af de 'rigtige' hækplanter.

 

Plant aldrig større buske og træer under luftledningerne. Så må de beskæres på et eller andet tidspunkt, og det går ud over form og skønhed.

 

Prydtræer: Pas på, at grenene fra trækronerne i haven ikke vokser ind over eller mellem luftledningerne til huset eller langs med skellet langs fortovet. Fjern grenene inden problemet opstår. Det er en god ide at lade arbejdet udføre af en erfaren anlægsgartner. Ledningerne er jo strømførende og livsfarlige at komme i kontakt med. Elselskaberne lader ofte dette arbejde udføre, men det er ikke altid vellykket, fordi man sjældent tager de nødvendige æstetiske og gartneriske hensyn til træernes form og fremtidige vækst.

 

Prydbuske: Samtidig med udtyndingen af havens prydbuske kan man 'høste' grene med blomsterknopper og bladknopper til fremdrivning indendørs. Allerede nu kan man drive grene af birk, fjeldribs, forsytia, hassel, hestekastanje, prydkirsebær og pære. Derimod må man vente mindst en måned endnu med at dri­ve magnolie og æblegrene i blomst. Bøgegrene er endnu vanskeligere. De kan først drives frem sidst i april, få uger før det naturlige løvspring udendørs.

I tøperioder skal man stadig huske på, at rododendron og andre stedsegrønne sætter pris på en vintervanding. Det ser nok lidt fjollet ud at vande buskene i februar, men plan­terne klarer sig langt bedre gennem resten af vinteren og blomstrer bedre om foråret.

 

Slyng- og klatreplanter: Planter, som er espalierede op ad en sydvæg, må allerede nu beskyttes mod solen, som kan være varm og stærk på skyfrie dage. Det får knopperne til at svulme for tidligt, så de får frostskader i de kolde, klare nætter. Brug granris, rørmåtter eller hessianvæv til beskyttel­se og fjern det først engang i april.

 

Løg og knolde: I milde vintre kan vi allerede nu glæde os over blomstren­de erantis, vintergæk og mange slags krokus. De udsprungne blomster tager ikke skade af senere frostperioder.

Hold øje med de indendørs overvintrede knolde af dahlia og gladiolus. Hvis de står meget tørt, skal de have en let overbrusning med lunkent vand. Står de derimod fugtigt, må man lufte grundigt ud - men naturligvis ikke i frostvejr. Skimmelangreb på knoldene kan modvirkes ved overpudring med Brassicol.

 

Hvis man har drevet løg af tulipan, krokus, hyacint og narcis inde i stuen, skal man ikke kassere løgene, men stille dem lyst og køligt, til blade og stængler er visnet. Så kan løgene lægges i haven, så snart jorden er tøet.

 

Sommerblomster: Frø af latyrus har meget hårde skaller, som kan blødgøres før såningen ved at lægges i lunkent vand nogle dage. Så kan de sås i potter eller småkasser. Samtidig kan man også så fløjlsblomst (tagetes), løvemund og petunia. De to sidstnævnte sommerblomster har meget små frø. Derfor skal man und­gå at så dem alt for tæt. Det giver et besværligt udtyndingsarbejde. Det er nemmere at udså de småkornede frø ved at blande frøene med fint, tørt sand, og derefter udså blandin­gen oven på pottejorden.

 

De fine frø skal kun dækkes en smule med jord - eller blot trykkes let ned i den fugtige jord. Frøpotter og -kasser dækkes med en glasplade eller klart plastfolie. Det holder på fugtigheden og fremmer spiringen. Når kim plan terne har skiftet blade, kan man prikle dem ud i andre pot­ter eller kasser, så der bliver større afstand mellem de enkelte planter.

 

Frugttræer: I frugtplantagerne foreta­ger man hvert år en gennemgribende udtynding og beskæring af frugttræ­erne. Det er et stort og tidskrævende arbejde, og man skal have et indgående kendskab til, hvordan træerne reagerer på beskæringen.' I privathaver er man sjældent så interesseret i udbyttets størrelse og kvalitet. Derfor behøver man ikke at gå så højt op i beskæringens kunst, men kan nøjes med at udtynde kronerne, så der kommer lys og luft ind til knop­per og skud. Man siger, at trækronen skal være så åben, at man kan sparke en fodbold igennem, uden at bolden bliver hængende.

 

Køkkenurter: Nu skal læggekartoflerne lægges til forspiring. Køb de statskontrollerede, sygdomsfri kartofler, som er meristemformerede. Det vil sige, at hver kartoffelplante er fremstillet i et laboratorium af nogle ganske få, garanteret sygdomsfri celler. Læg dem til forspiring i et enkelt lag i flade kasser med de fleste 'øjne' opad. Stil kassen lyst og ved ca. +10°C. Ved mørk opbevaring bliver spirerne lange, tynde og blege. 

 

Ekstra

Se også februar i haven

Gå til toppen

 

---