Husløg - Sempervivum, Jovibarba

Husløg har fået deres navn, fordi de villigt vokser på hustage og i mur­sprækker, især i gamle kampestensmu­re. Der har altid været megen overtro knyttet til disse planter, og i det 8. årh. bekendtgjorde kejser Karl den Store, at folk skulle plante husløg på tagene, fordi man troede, at de beskyttede mod lynnedslag.

Navngivningen af husløg har voldt bo­tanikerne store kvaler, ikke mindst fordi der også i naturen findes en mængde krydsninger mellem arterne. Fra den oprindelige slægt, Sempervi­vum, der betyder »altid levende«, har man udskilt en række arter i slægten Jovibarba, der ordret betyder »Jupiters skæg«. Forskellen mellem de to slæg­ter findes i blomsterne; Sempervivum­arterne har stjerneformede blomster med mindst otte helrandede kronbla­de, mens Jovibarba-arterne har klok­ke- eller tragtformede blomster med mindre end otte kronblade, der er takkede eller frynsede i randen. Den danske betegnelse husløg omfatter sta­dig begge slægter.

Spindelvævshusløg (Sempervivum arachnoideum) med røde blomster.

Husløg findes i alle europæiske bjerg­egne; de kan vokse på den praktisk talt nøgne klippe og endda overleve meget længe, når de rives løs fra deres vokse­sted. De grønne blade, der sidder tæt sammen i rosetter, er tykke og saftfyld­te, i reglen ovale eller ægformede og ofte stærkt behårede; står de tørt og solrigt, får de gerne smukke røde og rødbrune farver. Blomsterne, der er stjerneformede eller klokkeformede alt efter arten, fremkommer sidst på sommeren i toppen af 5-40 cm høje blomsterstængler, der skyder frem fra midten af rosetterne, når de er nogle år gamle. Efter afblomstringen dør roset­ten bort; men den er som regel omgi­vet af mange yngre rosetter til afløs­ning.

Husløg egner sig godt til plantning på et tørt og solrigt sted i stenbede!.

Spindelvævshusløg (Sempervivum arachnoideum) har et tydeligt slør af »spindelvæv« over rosetterne.

Vækstkrav: Husløg tåler stærk udtør­ring og streng kulde, men de tåler ikke stående vand. Jorden må gerne være mager og skal i hvert fald være veldræ­net; eventuelt blandes den op med rigelig grus eller potteskår. Man kan plante husløg på taget eller på stenbe­det; men de kan også anvendes i altan­kassen eller som indfatning; i store haver brugte man dem tidligere meget til »tæppebede«.

Formering: Husløg formeres lettest ved udplantning af de nye rosetter, der dannes på udløberne; men de kan også formeres ved frø. Dette kan anbefales for arten lovibarba heuffelii, men ellers vil det næppe betale sig, og man har i reglen heller ingen sikkerhed for, at frøplanterne er sortsægte.

Arter:

Sempervivum arachnoideum kaldes også spindelvævshusløg p.gr. af den hvide, spindelvævslignende behå­ring, der udgår fra bladspidserne og danner et net over bladrosetten, som i reglen kun måler 1-3 cm i diameter. Bladene er gerne rødlige i spidsen, og blomsterne, der sidder for enden af de 5-10 cm høje stængler, er rosenrøde.

Sempervivum ciliosum danner tætte, kuglerunde, behårede, grågrønne ro­setter med en diameter på 2-5 cm. Blomsterne er stjerneformede og gul­grønne.

Sempervivum grandiflorum er ikke en art, men en naturlig krydsning, som stammer fra Alperne. Den har brede, mørkegrønne blade i store, klæbrigt behårede rosetter og store guldgule blomster med violette pletter ved grunden.

Sempervivum montanum (bjerghusløg) danner små tætte rosetter af klæbrigt behårede blade. Blomsterne er rød lilla med grøn midte og sidder på 5-10 cm høje stængler.

Husløg. Sempervivum tectorum har smukke stjerneformede blomster.

Sempervivum tectorum er den største af arterne og har glatte, rand hårede blade med en brodagtig, rødlig bladspids. Rosetterne kan blive op til 20 cm i diameter og blomsterstænglerne op til 40 cm høje. Blomsterne er store, stjerneformede og dybt purpurrøde. Un­derarten calcareum er mindre. Den har grågrønne rosetter med stærkt røde bladspidser, mens blomsterne er lyserøde. Med Sempervivum tectorum som ophav har man yderligere frem­bragt en del sorter og krydsninger, der er velegnede til havebrug, bl.a. 'Atro­purpureum' med mørkt purpurfarvede blade, 'Robustum' med meget store, blågrønne blade og 'Triste', der har store rosetter med violette, tilspidsede blade.

Husløg. Sempervivum tectorum får op til 40 cm høje blomsterstængler.

Sempervivum zelebori, også kaldt Sem­pervivum ruthenicum, har 5-7 cm store bladrosetter , der er åbne om somme­ren, men tæt tillukkede om vinteren. Blomsterne, der sidder på 10-15 cm høje stængler, er gulgrønne med rødli­ge pletter ved grunden.

Jovibarba heuffelii har store, flade ro­setter med grågrønne blade. Den dan­ner ikke udløbere, men formeres ved deling af de gamle rosetter. Blomster­ne, der sidder på 10-20 cm høje rød­brune stængler, er klokkeformede og lysegule.

Jovibarba hirta har 3-5 cm store roset­ter og formerer sig ved nye rosetter for enden af korte, trådformede udløbere. Blomsterne er klokkeformede og bleg­gule, og kronbladene er frynsede i randen.

Foruden de her omtalte slægter har man fra Sempervivum udskilt slægterne Aeonium, Greenovia og Sempervivella (se disse artikler).