Rodriguezia er epifytisk og lever således på andre planter uden at tage næring fra dem. Den er hjemmehørende i områderne fra Mexico til Brasilien, på Antillerne samt i Peru og Ecuador og har fået navn efter den spanske botaniker, læge og apoteker Don Manuel Rodriguez de Vera (1780-1846). Det er en lille plante med ægformede pseudobulber og læderagtige blade. Blomsterstænglen er kort og hængende, og blomsterne er farverige, varierende fra røde til rent hvide. Rodriguezia er så nær beslægtet med en række forskellige orkidéslægter, at der er opstået slægtskrydsninger. Her kan bl.a. nævnes Rodricidium (Rodriguezia x Oncidium) og Rodritonia (Rodriguezia x Miltonia). Disse krydsninger har svag vækst, men er meget blomsterrige.
Pleje: Rodriguezia er en af de orkidéer, som kan klare sig i en luftfugtighed på 40-70%, dvs. almindeligt stueklima. De mindste planter klarer sig bedst, når de bindes fast på et barkstykke af f.eks. korkeg; men kraftige arter klarer sig godt i potter med meget grov spagnum. Om vinteren skal planterne ikke have ret meget vand, kun så meget, at pseudobulberne ikke skrumper ind. Der tilføres regelmæssigt næring i sommerhalvåret.
Rodriguezia blomstrer villigt, selv tør stueluft.
Formering: Rodriguezia formeres i hjemlandet ved frø; men i Europa har man indtil nu kun importeret planter fra hjemlandene. Det synes ikke muligt at dele planterne. Frøformering af orkidéer er normalt en vanskelig opgave, som varetages af specialvirksornheder.
Arter:
Rodriguezia decora blomstrer i september-oktober og har hvid rosa blomster.
Rodriguezia secynda har røde blomster. Blomstringstidspunktet falder som regel i maj-juni.
Rodriguezia venusta har hvide og gule blomster. Blomstringstidspunktet er oftest oktober.