Slangekaktus blev opdaget omkring 1740 i Mexico, hvor den vokser hængende ned fra træer og klippesprækker. Den er rigt forgrenet med 5-10 mm tykke og 50 cm lange stængler, som om foråret kan blive dækket af smukke røde, 7-9 cm lange blomster, der holder 3-4 dage.
Pleje: Slangekaktus, der ikke er podet over på en kraftig grundstamme, vokser forholdsvis langsomt og blomstrer mindre rigt. Som grundstamme kan bruges Selenicereus eller Trichocereus spachianus. Slangekaktus skal placeres så lyst som muligt uden direkte sol; for at stænglerne kan vokse uhindret, kan planten hænges op i en kurv. Om sommeren kan den udmærket anbringes udendørs; men den må tages ind, før der er risiko for nattefrost. I sommerperioden skal der vandes og gødes jævnligt, mens der efter oktober og hele vinteren igennem kun vandes meget lidt, indtil blomster knopperne bliver synlige omkring januar. Derefter vandes der gradvis mere, og planten holdes fugtigt i selve blomstringsperioden. Ved høj temperatur og lav luftfugtighed kan jævnlige overbrusninger være gavnlige, idet angreb af spindemider herved hæmmes. For at øge plantens forgrening kan man fjerne de yderste dele af stænglerne. Som pottejord kan bruges en næringsrig standard-jordblanding, baseret på spagnum, gerne med iblanding af lidt ler; enhedsjord er således velegnet.
Oktober-januar: lidt vand, lyst, 12°C.
Januar-februar: mere vand, lyst, 15°C.
Under blomstringen: meget vand, lyst, 20°C.
Resten af året: en del vand, lyst, 20°C.
Formering: Slangekaktus kan formeres ved frø; men det er lettere at forsøge at formere den ved stikning. Man kan f.eks. bruge de stængelstykker, der fjernes for at give øget forgrening af planten. Stiklingerne skal tørre på snitfladen, før de stikkes i en sandholdig jordblanding. For at holde sluttet luft og dermed høj luftfugtighed dækkes stiklingekassen med klar plastic, der fjernes igen, når stiklingerne har slået rod. Slangekaktus kan ligeledes formeres ved podning; i dette tilfælde skal snitfladerne være lidt skrå, og snitfladerne kan holdes sammen med elastik.
Arter:
Aporocactus flagriformis har tykke grene og skarlagenrøde blomster med violet rand.
Aporocactus flagelliformis er velegnet som stueplante. Der er udviklet en række hybrider med store, fuldt åbne blomster. En af de kendteste er 'Mallisonii', der har karminrøde. 12 cm store blomster.
Slangekaktus kan hænges i en kurv, så stænglerne udvikler sig frit.