Fosfor, kvælstof og kalium er de vigtigste plantenæringsstoffer. Fosfor indgår i stofskifteprocesserne i form af fosfatestere (ATP) og i cellekernen som såkaldte nukleoproteiner (DNA og RNA). Planterne indeholder især meget fosfor i vækstpunktet, i frø og i frugter. I planteaske findes der ca. 0,3-0,9% fosfor. I køkkenhaven og ved markkulturer, hvor afgrøderne fjernes, må fosfor igen tilføres med 80-400 g fosfor pr. 100 m². I havens busketter og i skove, hvorfra der ikke fjernes plantemateriale, skal der kun tilføres ca. 20 g pr. 100 m² som erstatning for det fosfor, der oplagres i planterne eller bindes i jorden. Fosfor kan tilføres som superfosfat, der indeholder 10% fosfor. Derfor skal haven tilføres 0,2-4 kg pr. 100 m², alt efter hvor megen afgrøde der fjernes. Superfosfat indgår ofte i blandingsgødninger, hvor mængden af kvælstof, fosfor og kalium (N.P.K.) angives i procent (15%-6,5%-15%). Fosfor kan også tilføres som benmel, der indeholder ca. 7% fosfor, eller i form af staldgødning i en mængde på 100-500 kg pr. 100 m². Det er dog ikke alt fosfor, der kommer planterne til gode. På sur jord (pH under 5) bindes fosfor af jern- og aluminiumforbindelser, og i basisk jord (pH over 7,5) bindes det som såkaldt apatit. Derfor er det sikrest at få målt jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor en gang imellem og så gøde, vejledt af disse tal.
Ved jordbundsanalyser udtrykkes den plantetilgængelige fosformængde (F1), hvor en enhed angiver 3 mg fosfor (P) pr. 100 g jord eller 75 kg fosfor i pløjelagets dybde (20 cm) på 1 hektar jord. I en have bør der tilstræbes et F1 på 10-15. For at nå det ønskede tal tilføres 0,5-1 kg superfosfat pr. 100 m² for hver enhed, fosfattallet ønskes forhøjet med. Det er dog ret sjældent at se fosformangel i Danmark, idet jorden indeholder relativt meget fosfor; men hæves indholdet af kvælstof og kalium, opstår der mangelsymptomer, hvis ikke fosforindholdet forøges tilsvarende. Fosformangel viser sig ved små, blågrønne blade og små blomster. Mangler der også kvælstof, får planterne et violet skær. De nederste blade visner tidligt ved fosformangel, da fosforet flyttes op i plantens vækstpunkt. I ældre haver, hvor der ukritisk er tilført fosfor gennem mange år, kan der forekomme fosforskade, der ses som krøllede, blege blade og svækket vækst. I de senere år er fosfor dukket op i forureningsproblematikken, idet fosfortilførslen til vore søer fra spildevand og afløb fra gødede marker har givet en kolossal algevækst med de deraf følgende gener i form af iltmangel og ilde lugt.