Logo

Fosforgødning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fosforgødning

Fosfor, kvælstof og kalium er de vigtig­ste plantenæringsstoffer. Fosfor indgår i stofskifteprocesserne i form af fosfat­estere (ATP) og i cellekernen som såkaldte nukleoproteiner (DNA og RNA). Planterne indeholder især me­get fosfor i vækstpunktet, i frø og i frugter. I planteaske findes der ca. 0,3-0,9% fosfor. I køkkenhaven og ved markkulturer, hvor afgrøderne fjernes, må fosfor igen tilføres med 80-400 g fosfor pr. 100 m². I havens busketter og i skove, hvorfra der ikke fjernes plantemateriale, skal der kun tilføres ca. 20 g pr. 100 m² som erstat­ning for det fosfor, der oplagres i planterne eller bindes i jorden. Fosfor kan tilføres som superfosfat, der inde­holder 10% fosfor. Derfor skal haven tilføres 0,2-4 kg pr. 100 m², alt efter hvor megen afgrøde der fjernes. Su­perfosfat indgår ofte i blandingsgød­ninger, hvor mængden af kvælstof, fosfor og kalium (N.P.K.) angives i procent (15%-6,5%-15%). Fosfor kan også tilføres som benmel, der indehol­der ca. 7% fosfor, eller i form af staldgødning i en mængde på 100-500 kg pr. 100 m². Det er dog ikke alt fosfor, der kommer planterne til gode. På sur jord (pH under 5) bindes fosfor af jern- og aluminiumforbindelser, og i basisk jord (pH over 7,5) bindes det som såkaldt apatit. Derfor er det sik­rest at få målt jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor en gang imel­lem og så gøde, vejledt af disse tal.

Ved jordbundsanalyser udtrykkes den plantetilgængelige fosformængde (F1), hvor en enhed angiver 3 mg fosfor (P) pr. 100 g jord eller 75 kg fosfor i pløjelagets dybde (20 cm) på 1 hektar jord. I en have bør der tilstræbes et F1 på 10-15. For at nå det ønskede tal tilføres 0,5-1 kg superfosfat pr. 100 m² for hver enhed, fosfattallet ønskes for­højet med. Det er dog ret sjældent at se fosformangel i Danmark, idet jor­den indeholder relativt meget fosfor; men hæves indholdet af kvælstof og kalium, opstår der mangelsymptomer, hvis ikke fosforindholdet forøges til­svarende. Fosformangel viser sig ved små, blågrønne blade og små blomster. Mangler der også kvælstof, får planter­ne et violet skær. De nederste blade visner tidligt ved fosformangel, da fos­foret flyttes op i plantens vækstpunkt. I ældre haver, hvor der ukritisk er tilført fosfor gennem mange år, kan der fore­komme fosforskade, der ses som krøl­lede, blege blade og svækket vækst. I de senere år er fosfor dukket op i forureningsproblematikken, idet fos­fortilførslen til vore søer fra spildevand og afløb fra gødede marker har givet en kolossal algevækst med de deraf følgende gener i form af iltmangel og ilde lugt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (25 stemmer)
Siden er blevet set 9.471 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her