Grøngødskning

Gul sennep (Sinapis alba) anvendes især i landbruget som grøngødskning.

Grøngødskning, nedpløjning eller ned­gravning af frisk, grønt plantemateria­le , benyttes på arealer, hvor der tidligt er høstet en afgrøde og hvor man ikke ønsker eller har tid til at dyrke en anden kultur.

I stedet for at lade jorden ligge brak og åben for udvaskning af næringsstoffer, erosion af især humus eller tilvoksning med ukrudt kan det være fordelagtigt at tilså arealet med en hurtigtvoksende afgrøde. Denne vil optage de nærings­stoffer, som ellers ville blive udvasket, og den beskytter jorden mod vindero­sion.

Så snart den tidlige afgrøde er høstet, sås grønafgrøden. Meget benyttede planter til dette formål er gul sennep, humlesneglebælg og lupin. Afgrøden heraf pløjes eller graves ned, mens den endnu er »blød« og urteagtig. For­muldningen foregår hurtigt, og de plantenæringsstoffer, som er bundet i de grønne plantedele, står hurtigt til rådighed for næste kultur. Samtidig forøges jordens muldindhold ved grøn­gødskningen.

Lupin har kvælstofsamlende bakterier på rødderne og er velegnet til grøngødskning.

I haver er grøngødskning kun sjældent af større interesse, da det ofte er muligt at anvende arealerne til kortva­rige kulturer som radiser og salat.

Se også artiklen Dækafgrøde.