Ordet konsulent stammer fra det latinske ord consul (= en person, hos hvem man søger råd) og blev indført i dansk sprogbrug omkring slutningen af 18. årh. Havebrugskonsulent opstod omtrent samtidig, idet Det kg!. danske Landhusholdningsselskab, der blev stiftet i 1769, allerede få år efter ønskede at indføre en organiseret konsulentordning, parallelt med de landøkonomiske foreninger. Siden er disse ordninger blevet udbygget kolossalt, og der anvendes i stigende grad havebrugskonsulenter inden for både Erhvervsgartnerforeningen, haveselskaber og haveforeninger, Kolonihaveforbundet m.fl. og konsulenterne udgør nu et solidt grundlag for oplysningsarbejdet inden for dansk havebrug.
"De er snu som ræve"
De samvirkende danske Haveselskaber, der består af Det kgl. danske Haveselskab, Det jydske Haveselskab og Østifternes Haveselskab, har i dag en veludbygget, delvis statsstøttet konsulentordning, til gavn for selskabernes medlemmer. Kolonihaveforbundet har ligeledes egne konsulenter, der stilles til rådighed for kolonihavefolket i Danmark, og Dansk Erhvervsgartnerforening udfører konsulentarbejde for private gennem deres jordbrugslaboratorium, hvor man kan få analyseret tilsendte jordprøver.