Østershat vokser ofte som snylter på stammerne af løvtræer, på grene eller stubbe. De ofte taglagte hatte er 3-15 cm i diameter og har form som muslinger med indrullet rand. De er glatte og lidt klæbrige, som unge smukt dueblå eller gråblå, som ældre smudsigt gråbrune eller sodbrune. Lamellerne løber ned ad stilken og er som denne grålige eller hvidlige. Kødet er blødt, sejt og hvidligt; det har en fin smag, især som ungt.
Dyrkning: Svampen er spiselig og kan med fordel dyrkes på et skyggefuldt sted i haven eller indendørs ved 10- 12°C. Dyrkningssubstratet skal være sterilt og celluloseholdigt, og det skal holdes konstant fugtigt; det kan bestå af savsmuld eller af en blanding af hvedehalm og hestebønnehalm. Halmen opblødes i vand og pasteuriseres ved 50°C gennem et døgn; derpå hakkes den igennem og fugtes i en særlig beholder, så at den får et vandindhold på 80 %.
Halmballen tilføres derefter mycelium af østershat med 5 gram mycelium pr. kg våd halm. I løbet af 14 dage har myceliet gennemvokset halmballen, der derpå placeres i et rum ved 10°C. Lavere temperatur giver svampene en dybere blågrå farve; en højere temperatur giver en lysebrun farve. Luftfugtigheden skal hele tiden holdes på 90%, og der skal være lys i dyrkningsrummet, f.eks. neonrør eller groluxlamper; ellers får man kun små hatte uden stok. Når hattene er under udvikling, skal der tilføres noget kalk, og i løbet af 12 dage har de nået spisestørrelse. Hver halmballe kan give svampehøst i indtil 12 uger. Myceliet kan købes i visse frøfirmaer og plantecentre, og svampene anvendes i husholdningen; de er især lækre i paneret form.
Også parykblækhat (Coprinus comatus) og bredblad (Stropharia) kan dyrkes på denne måde.