Rørhattene lever i skovbunden og er tykkødede hatsvampe med midtstillet stok. Slægten adskiller sig fra de øvrige hatsvampe ved at have et tæt rørlag, hvor andre svampe har et lag af lameller på hattens underside; rørene er indbyrdes adskilt og kan let skilles fra hattens øvrige del. Mange af rørhatarterne er fine spisesvampe, nogle få er værdiløse, og en enkelt er giftig.
Arter:
Broget rørhat (Boletus variegatus) kan spises, men er værdiløs. Stokken er ofte kort, tør og gulbrunlig. Hatten er hvælvet og gulbrun, med rødlige til olivenfarvede skæl. Rørene er gråorange, senere oliven og svagt blånende. Kødet er lyst rødgulligt, fast og svagt blånende. Findes i fyrreskove på sandjord i august-oktober.
Brungul rørhat (Boletus luteus) er spiselig. Stokken er brungul med brunviolet ring; hatten er stor, kastanjebrun, senere karrygul, med et tykt lag slim. Rørene er gulgrønne, ofte dækket af et slør; kødet er bleggult. Findes i nåleskove i juli-oktober.
Brunstokket rørhat (Boletus badius) er spiselig, med mild smag. Stokken er nøddebrun, hatten middel til stor, hvælvet, glat og brun. Rørene er gullige og svagt blånende. Kødet er gult, i midten af hatten rosa, blånende. Vokser i nåleskov i august-oktober.
Galderørhat (Boletus felleus) er uspiselig, med bitter smag; den minder i
udseende om spiselig rørhat. Stokken er hvidgrå med et mørkt net; hatten er stor, mat lysgrå til gulbrun. Rørene er hvidgrå, senere rosafarvede. Kødet er hvidt og bliver ved brud svagt rosa. Findes i løv- og nåleskov i juli-oktober.
Grovporet rørhat (Boletus bovinus) er spiselig. Stokken er uden ring, kort, slank og brun. Hatten er middel til stor, uregelmæssigt rund, klæbrig og brungul til rødbrun. Rørene er brune, senere gulgrønne. Kødet er gulligbrunt, stokken svagt blånende. Vokser i sandede nåleskove og på heder i august-oktober.
Glatstokket indigorørhat (Boletus queletii) er spiselig og meget velsmagende. Den har en glat stok, purpurrød forneden, gulbrun, men senere mørkebrun foroven. Hatten er hvælvet, gulbrun til teglrød. De unge rør er orange, kødet blånende og gult under rørene. Den vokser i løvskove på kalkbund, men er ret sjælden.
Lærkerørhat (Boletus grevillei) er spiselig. Stokken er ret høj, tynd og gullig med hvidlig ring. Hatten er stor, stærkt slimet og gulorange til citrongul. Rørene er svovl- til grågule, kødet rødgult med grønlig basis ved stokken. Almindelig under lærk i juli-september.
Satansrørhat (Boletus satanas) med den rødlige, knoldformede fod. Svampen er giftig. Satansrørhat anses for giftig, men er antagelig ikke farlig efter kogning. Stokken er tyk, fast, opadtil gul, nedentil ved den knoldformede fod rødlig. Hatten er sølvgrå til grå, mat og hvælvet. Rørene er gullige til gulliggrønne med røde mundinger og bliver blågrønne ved tryk. Kødet er hvidliggult og lugter råddent. Den vokser i bøgeskov på kalkrig bund, men er sjælden. Den kan let forveksles med den spiselige, lækre glatstokket indigorørhat.
Skælstokket rørhat (Boletus rufescens) er en spiselig svamp, der vokser under birketræer. Skælstokket rørhat er spiselig og god. Stokken er høj og sortskællet på lys bund; basis er ofte grønlig. Hatten er teglrød, senere gulbrun; rørene er hvide, senere grågule. Kødet er fast, blegt og let blånende. Den vokser under birketræer, men er ret sjælden. Fremme i juli-oktober.
Spiselig rørhat, karljohanshat (Boletus edulis), er velsmagende og spiselig og har en nøddeagtig smag - En af vore lækreste spisesvampe. Stokken er knoldformet som ung, hvidlig til brunlig, med lys nettegning. Hatten er stor, lyse- til mørkebrun, halvkugleformet og tykkødet. Rørene er hvidlige, senere gullige til grøngule. Kødet er hvidt, og de unge svampe er faste i kødet. Findes i løv- og nåleskov i juli-oktober.