Parasolhat er jordboende svampe med hat, der let adskilles fra stokken, frie lameller og mere eller mindre tydelig ring omtrent på midten af stokken. Et par af arterne er spiselige, men de fleste er værdiløse som menneskeføde.
Arter:
Pigget parasolhat (Lepiota acutesquamosa). Pigget parasolhat er værdiløs som spisesvamp. Hatten er 5-10 cm bred, puklet, brunlig og dækket af piglignende, brunlige skæl. Lamellerne er meget tætte og hvide. Stokken er bleg, tykkere nedentil, og ringen er løs og hængende. Svampen har en ubehagelig lugt. Vokser på fugtig skovjord og er ret sjælden.
Rabarberparasolhat (Lepiota rhacodes) kan spises som ung. Hatten er 8-15 cm bred, først ægformet og brun, senere udfladet med flossede, brunlige skæl og blank, mørk top. Lamellerne er brede og hvide. Stokken er nedentil med blød knold; ringen er dobbelt og løs. Kødet er sejt og rødligt anløbet. Almindelig i granskove og i en større form også i haver, i hekseringe.
Rosabladet parasolhat (Lepiota naucina) er spiselig. Hatten er 6-10 cm bred, først ægformet, senere affladet, og hvidlig. Lamellerne er brede og tætte, blegt rosafarvede. Stokken er ret kort og tyk, hvidlig og har en løs, ret højtsiddende, smal ring. Vokser på tørre strandenge.
Stinkende parasolhat (Lepiota cristata) anses for svagt giftig, og kødet har en ubehagelig, gaslignende lugt. Hatten er 2-4 cm bred med brun top, sprukken rand og brunlige skæl. Lamellerne er hvide og tætte; stokken er tynd. Vokser i græsplæner og på skovveje i græs og er almindelig.
Stor parasolhat (Lepiota procera) er spiselig som ung; den har en nøddeagtig smag. Hatten er 10-20 cm bred, lys med brune skæl og mørk top. Unge svampe er ægformede og mørkebrune. Lamellerne er brede og hvidlige. Stokken er høj og slank, nedentil knoldformet. Ringen er grov og kan skubbes op og ned på stokken. Vokser i lyse skove på let jord og i klitter.