Frøplanter

Frø i en gennemskåret frugt af grøn peber (til venstre) i en gennemskåret frugt af Citrus (til højre).

Man deler ofte Planteriget i to store grupper. Den ene er frøplanterne, hvis kønnede formering resulterer i dannel­sen af et frø, som så sørger for artens spredning. Den anden er sporeplanter­ne, f.eks. alger, svampe og bregner, som spreder sig ved hjælp af sporer. Fra fund af forstenede planterester ved

man, at sporeplanterne er de ældste og at frøplanterne må have udviklet sig fra dem i slutningen af devontiden, for omkring 250 mill. år siden. Hvordan dette er gået til, ved man endnu meget lidt om; men man antager, at grupper, som er i familie med nutidens kogle­palmer, langsomt har udviklet sig fra bregneforfædre og i en vis periode har været meget dominerende. Frøplanter­ne har imidlertid været en meget suc­cesrig plantegruppe, og i dag udgør de langt størstedelen af Jordens landflora.

Vandbregner: For at forstå, hvordan frøplanterne adskiller sig fra spore­planterne, kan man se på forholdene hos vandbregnerne; de repræsenterer nemlig et muligt skridt i udviklingen på vej mod frøplanter. De fleste bregner danner kun en slags sporer. Den bliver ophav til en for kim med både hanlige og hunlige kønsorganer (se artiklen Forkim). Men hos bregner er der to slags sporer, som ofte sidder på samme blad. Den ene type er små og danner hanlige kønsceller , den anden, som danner hunlige, er store. Både små og store sporer frigøres fra det blad, hvor de er dannet, og først når de svømmer frit i vandet, udvikles der kønsceller inde i dem. Nogen egentlig forkim er der ikke tale om. I de hunlige sporer dannes en lille krukke af celler og inde i den en ægcelle; derefter opløses en del af sporens overflade i et slimet væv. I de hanlige sporer udvikles derimod sædceller med svingtråde. De frigøres og svømmer gennem vandet hen til ægcellerne, hvorefter befrugtningen finder sted og en ny vand bregne spirer frem af den befrugtede hunlige spore.

Frøplanter: Hos frøplanterne dannes hanlige og hunlige sporer altid på for­skellige blade, nemlig støvbladene (hanlige) og frugtbladene (hunlige).

Disse blade er helt forskellige fra plan­tens øvrige blade og sidder næsten altid i et særligt skud, der kun tjener forme­ringen, nemlig blomsten. Kun hos den meget primitive koglepalme (cykas) mangler der hunblomster. Her sidder de hunlige kønsorganer frit på nogle blade, som minder stærkt om plantens øvrige blade.

Kun frøplanternes hanlige sporer (støvkornene) frigøres fra de blade, hvori de er dannet. De hunlige bliver siddende, omsluttet af det væv, de er udviklet fra. Sammen med dette udgør de frøkroppen, hvori ægcellen dannes. Omkring frøkroppen ligger 1-2 frø hin­der, som kun er åbne med et lille hul ud mod omverdenen. Dette hul kaldes kimporen. Når en frøplantes hanlige spore lander ved kimporen, spirer den og sender et lille rør, støvrøret, ind til ægcellen. Derefter vandrer de hanlige kerner gennem røret ned til ægcellen og befrugter den uden nogen sinde at have været igennem et selvbevægeligt  sædcellestadium. Kun hos koglepal­merne dannes der også sædceller.

Nøgenfrøede: Frøplanterne deles i to store grupper, nemlig de nøgenfrøede og de dækfrøede. Hos de nøgenfrøede, hvortil koglepalmerne hører, sidder frøanlæggene frit på frugt bladet. Der er en lille dråbe væske uden for kimpo­ren. Den opfanger støvkornet, den hanlige spore, og trækker den ind i en lille hulhed under kimporen, hvor den spirer.

Dækfrøede: Hos de dækfrøede er det blad, som frøanlægget sidder på, vok­set helt sammen omkring det, så at den åbne forbindelse med omverdenen er afbrudt. Ofte danner frugtbladet en lang griffel, der ender i et såkaldt støvfang. Når en hanlig spore, et støv­korn, lander på fanget, må den spire og sende et langt pollenrør ned gen­nem griffelen, før den kan nå kimpo­ren og ægcellen.

Det befrugtede frøanlæg udvikles til et frø, som på grund af sine beskyttende frøhinder, der bliver til en frøskal, og på grund af frugtbladet kan spredes vidt omkring og overleve mange for­mer for ugunstige forhold. Det kan vente med at spire, indtil omgivelses­betingelserne er gunstige, og heri lig­ger en af årsagerne til frøplanternes enorme succes. En anden vigtig grund til frøplanternes succes er, at deres blomster har udviklet sig i samklang med insekterne. Derved er overførslen af hanlige sporer med kønsceller til de hunlige blevet meget mindre tilfældig.

Cykas er en primitiv koglepalme, som helt mangler hunblomster. De hunlige kønsorganer sidder på de gulbrune, krusede blade.